"Kan ministeren oplyse hvorvidt forekomsten af Legionella er mere udbredt blandt mennesker med lav indkomst, eller om sygdommen fordeler sig jævnt i hele befolkningen?"
Jeg har af Sundhedsstyrelsen fået oplyst, at legionellainfektion forekommer i to former: En influenza-lignende sygdom som kaldes Pontiac feber, som går over af sig selv uden behandling, og den egentlige legionærsygdom. Legionærsygdom er en ofte alvorlig form for lungebetændelse forårsaget af bakterien Legionella pneumophila og i sjældne tilfælde af andre legionellaarter.
I Danmark er legionærsygdom anmeldelsespligtig, dvs. at denÂ
behandlende læge til en patient med legionærsygdom skal indsende en skriftlig anmeldelse til både embedslægen og Statens Serum Institut med bl.a. navn, cpr- nummer, bopæl samt eventuelle oplysninger om mistanke til smittekilde. Indkomst og socialstatus fremgår ikke af anmeldelserne. Det er således ikke umiddelbart muligt at afgøre om legionærsygdom er hyppigere forekommende i nogle indkomstgrupper.
Der registreres årligt ca. 110 tilfælde af legionærsygdom i Danmark, heraf er ca. 30% smittet i forbindelse med hotelophold i udlandet, ca. 15% er smittet på sygehus i forbindelse med hospitalsophold, og ca. 55% smittes andre steder . Sidstnævnte tilfælde kan således være smittet i eget hjem, på arbejdspladsen, i spabad, hos tandlægen o.lign. Ofte kan man ikke endeligt bevise, hvor patienten er blevet smittet. Den samlede dødelighed efter legionærsygdom er ca. 15 %, højest blandt personer, der smittes på sygehus.
Man smittes typisk ved indÃ¥nding af drÃ¥ber med vand, der er forurenet med legionellabakterier fx i forbindelse med brusebad. Alle kan blive smittet, hvis bakterietallet i vandet er højt nok, og specielt hvis der forekommer en virulent type. Derfor kan legionærsygdom ogsÃ¥ optræde hos helt raske, unge individer. Dog gælder det, som for sÃ¥ mange andre infektionssygdomme, at risikoen for at blive smittet er større blandt svækkede personer. SÃ¥ledes er høj alder, rygning, alkoholmisbrug og kronisk sygdom risikofaktorer for legionærsygdom, og der er derfor en overvægt af personer med disse risikofaktorer blandt dem, der bliver syge. Endvidere er legionærsygdom hyppigere blandt mænd end blandt kvinder. Legionærsygdom optræder derfor ikke jævnt i hele befolkningen.Â
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.