Dato:            19. februar 2009

Kontor:        Retsstillings og Internationalt kt.

J.nr.:              0900208

Sagsbeh.:     amkl

Fil-navn:      spm. 240

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 240 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 3. februar 2009, efter ønske fra Jens Peter Vernersen (S).

 

Spørgsmål 240:

"Bør Patientskadeankenævnet efter ministerens opfattelse i de enkelte sager give klageren et svar på, om de maksimale ventetider er overskredet og i givet fald med hvor meget?"

 

Svar:

Lovgivningsmagten har som bekendt placeret kompetencen til at træffe afgørelse om erstatning efter patientforsikringsordningen hos Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet. De nævnte instanser er uafhængige af instruktioner om konkrete sagers afgørelse. Lovgivningen åbner derfor ikke mulighed for, at ministeren kan gå ind i konkrete patientklager eller konkrete sager om patienterstatning. På den baggrund finder jeg ikke grundlag for nogen form for tilkendegivelser fra min side om udformning og indhold af Patientskadeankenævnets konkrete afgørelser.