Krav til oplysning til brugeren om anvendelsen af solarier:

Lavspændingsdirektivets krav

Solarier er produkter omfattet af lavspændingsdirektivet. Lavspændingsdirektiveter implementeret ved bekendtgørelse nr. 797 af 30. august 1994, der administreresaf Sikkerhedsstyrelsen.Bekendtgørelsen fastsætter, at de fælleseuropæiske minimumsgrænser for sikker-hed og sundhed for elektriske produkter også gælder for produkter, der markedsfø-res i Danmark.I bilag 1, stk. 1, punkt C i lavspændingsdirektivet står, at producenten skal sikre, atbrugerne ikke lider overlast pga. kendte farer af ikke-elektrisk art, som erfarings-mæssigt stammer fra det elektriske materiel.I tilfældet med solarier vil dette blandt andet dække en evt. skadelig virkning afstrålingen fra solariets rør. Fabrikanter, importører og forhandlere skal således sik-re, at de solarier, der sælges i Danmark, opfylder kravene ovenfor. Ved at påføreCE-mærket på produktet erklærer fabrikanten, at produktet overholder alle væsent-lige krav i alle relevante direktiver for produktet, herunder lavspændingsdirektivet.

Harmoniserede standarder

Til hjælp for fabrikanten til at opnå overensstemmelse med kravene, er der udar-bejdet en harmoniseret standard for solarier (DS/EN 60335-2-27:2003) samt tosenere tillæg til standarden. At standarden er harmoniseret betyder, at fabrikantenved anvendelse af denne standard kan formode, at han opfylder sikkerhedskravenei lavspændingsdirektivet.Standarden med de to tillæg er samtidig udtryk for den højest mulige tekniske vi-den, når det drejer sig om sikkerhed, da fabrikanter og myndigheder har været medtil at udforme indholdet i standarden.På den måde er der opnået enighed på EU-plan mellem myndigheder og branchenom standardens indhold.Harmoniserede standarder er pr. definition frivillige at anvende, men netop fordi deudtrykker den højest mulige tekniske viden, anvendes de i vid udstrækning afmyndighederne i Europa som rettesnor for fastsættelse af minimumskravene tilsikkerheden for produkterne. Vælger en fabrikant at anvende andre metoder til atsikre overensstemmelse med direktivet, kan han gøre dette. Produktet skal blothave mindst samme sikkerhedsniveau, som standarden giver udtryk for.

Mærkningskrav

I standarden er der bl.a. angivet følgende mærkningskrav:Et solarium skal være type-mærket (1, 2, 3 eller 4). Type 3 er til anvendel-se i solcentre, hvor der er selvbetjening. Type 1 og 2 kan anvendes, hvor

2der er tilstrækkeligt uddannet personale, der kan hjælpe brugeren med be-tjeningen. Type 4 må kun bruges til kosmetiske formål, hvis en læge harordineret det.Et solarium skal være mærket med, hvilken type lysrør der er beregnettil solariet, hvis lysrørene er udskiftelige.Desuden skal et solarium være mærket med en advarsel om, at ultravioletstråling kan forårsage skade på øjne og hud, medføre ældning af huden oghudkræft. På solariet skal der også være et mærke, der beder brugeren læseinstruktionen grundigt og bruge de medfølgende beskyttelsesbriller. Ende-lig skal der på solariet være et mærke, der oplyser brugeren om, at vissemedicinpræparaterog kosmetik kan forøge følsomheden.Endelig skal et solarium være mærket med de almindelige elektriskemærker, der sikrer, at installationen og den elektriske beskyttelseaf solariet er korrekt.

Krav til stråling og anvendelse i brugervejledning

Fra 1. april 2009 træder et tillæg til standarden i kraft. I tillægget fastsættesmere specifikke og skærpede krav til solariers stråling, anvendelse og brugervej-ledning:Der indsættes en grænseværdi på 0,3 w/m2 (watt pr. kvadratmeter, dvs.strålingens effekt), der angiver den totale udstråling fra solarier til brug forprivate. I forhold til før, hvor der i princippet ikke var nogen øvre grænse,sættes der dermed grænser for effekten af strålingen med henblik på atnedsætte risikoen for skader på huden.Der opstilles skærpede krav om, at den maksimale eksponeringstid skalangives pr. anvendelse af solariet. Den maksimale eksponeringstid kanveksle fra solarium til solarium, alt afhængig af, hvilken type solarium ogrør der er tale om.Samtidig skal det anbefalede maksimale antal årlige anvendelseraf solariet angives. Da enhver stråling direkte på huden kan have en skade-lig effekt, kan man i standarden ikke sætte en grænse for den maksimalebelastning af huden, men i en note til tillægget foreslås det, at huden ikkebør udsættes for mere end 25 KJ/m2 (kilojule pr. kvadratmeter) pr. år.Denne information er til brug for fabrikanterne, som de kan fastlægge detårlige forbrug efter og videregive i brugervejledningen.Brugervejledningen/informationen skal derudover indeholde et krav om, aten lang række personer ikke må anvende solariet. Det drejer sig blandt an-det om personer med hudkræft, mange modermærker, tendens til fregner,rødt hår og eksem samt personer, der ikke tåler sol-eksponering, og perso-ner, der har tendens til at blive solskoldet, forbrændt osv.Derudover må personer under 18 år ikke bruge solarierne. Denne information skalgives sammen med de øvrige i brugervejledningen, og de væsentligste krav kanevt. medleveres på en planche til at hænge op på væggen ved solariet. I øjeblikketarbejdes der i standardiseringsregi på at opnå enighed om, at der skal medleveresen planche med de væsentligste punkter fra brugervejledningen.