Dato:            18. februar 2009

Kontor:        Sundhedspolitisk kt.

J.nr.:              2009-12100-490

Sagsbeh.:     jmy

Fil-navn:      Dokument 3


 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 221 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg efter ønske fra Jens Peter Vernersen (S) har stil-let til ministeren for sundhed og forebyggelse den 23. januar 2009.

 

 

Spørgsmål nr. 221 (Alm. del)

”Ministeren bedes redegøre for den videre proces i forbindelse med implementeringen af den fremtidige sygehusstruktur på baggrund af Erik Juhl udvalgets arbejde, herunder oplyse om der vil blive behov for ny lovgivning.”

 

 

Svar

Hvad angår spørgsmålet om den videre proces, kan jeg oplyse følgende:

 

Regeringen meddelte i brev til regionerne af 26. januar 2009 et foreløbigt tilsagn til sygehusinvesteringer. I disse breve blev den kommende proces nærmere beskrevet. I hvert enkelt brev anføres det specifikt i forhold til den enkelte region, hvilke kvalificeringer der forventes foretaget af regionen før endeligt tilsagn.

 

I bilag 2 til brevene indgår følgende generelle formuleringer: ”Når et mere detaljeret projekt indsendes til ekspertpanelet med henblik på indstilling til regeringen og et endeligt tilsagn, vil panelet – udover at påse overholdelsen af de opstillede forudsætninger og krav – særligt fokusere på nogle af de forhold og principper, som ikke kunne vurderes i detaljer på det foreliggende grundlag. Det gælder bl.a. logistik, personaleanvendelse og grundlaget for en bedre ressourceudnyttelse. Panelet skal også se på, om der foreligger en betryggende risikovurdering og den valgte projektorganisering i forhold til at sikre en ordentlig byggestyring. […] Regionerne skal samlet bidrage med 10,35 mia. kr. i egenfinansiering til de prioriterede 11 projekter. Den endelige finansiering for det konkrete projekt fastlægges i forbindelse med det senere endelige tilsagn. Men det gælder generelt, at egenfinansieringen i hovedsagen kommer fra regionernes ordinære anlægsrammer, hvoraf en stor del dermed skal hensættes til de prioriterede projekter. Heri ligger også, at der kun kan gås videre med de projekter, som nu prioriteres – for de øvrige projekter må afventes ekspertpanelets næste fase. Det er vigtigt at holde fast i den aftalte samlede proces for de kommende års investeringer. […] Der vil blive stillet krav om effektivitetsgevinster ved investeringerne i forbindelse med de endelige tilsagn”.

 

Med hensyn til lovgivningsspørgsmålet antager jeg, at spørger tænker på ændringer i sundhedslovens bestemmelser vedrørende sygehusplanlægning. I den forbindelse kan jeg oplyse, at det ifølge sundhedsloven er den enkelte region, der udarbejder en samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet, herunder for sygehusvæsenet. Regionerne skal i den forbindelse indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning. Og ifølge lovgivningen fastsætter Sundhedsstyrelsen krav til de specialiserede funktioner, og skal godkende placeringen af disse funktioner på regionernes sygehuse. Senest 1. oktober 2009 kommer Sundhedsstyrelsen med sin udmelding om samling af regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner.

 

 

Der er således lovgivningsmæssige krav om et tæt samspil mellem regional og statslig myndighed, hvad angår den enkelte regions samlede plan for blandt andet sygehusområdet.

 

Dette samspil har bl.a. udmøntet sig i aftalen om regionernes økonomi for 2008 mellem regeringen og Danske Regioner, hvor de principper, der har været lagt til grund for ekspertpanelets vurdering af regionernes sygehusplaner, blev aftalt. Endvidere er ekspertpanelet skrevet ind i samme aftale.

 

På den baggrund er der ikke behov for en ny lovgivning vedrørende sygehusplanlægning. Arbejdet med en ny sygehusstruktur viser, at samspillet mellem regioner og statslige myndigheder følger lovgivningens rammer.