Dato:            27. februar 2009

Kontor:        Sundhedspolitisk kt.

J.nr.:              2009-12102-551

Sagsbeh.:     dra

Fil-navn:      Dokument 1

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 204 (Alm. del), som Folketingets sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 16. januar 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske af Jens Peter Vernersen (S)

 

Spørgsmål 204:

"Ministeren bedes oplyse, om der er fulgt op på alle aftaler og handlingsplaner for at nedbringe og reducere antallet af diabetestilfælde."

 

 

Svar:

I november 2003 udkom "Handlingsplan for diabetes", som havde to overordnede mål. Det første var at stoppe væksten i antallet af type 2 diabetikere via primær forebyggelse, det andet var at sikre patienter med diabetes en optimal omsorg med henblik på forbedret livskvalitet og -længde, via patientrettet forebyggelse og behandling.

 

I forlængelse af de to overordnede mål blev der igangsat en række initiativer på området inden for primær forebyggelse og patientrettet forebyggelse og behandling.

 

En indsats inden for primær forebyggelse har betydning for udviklingen af diabetes 2, da faktorer som overvægt og lav fysisk aktivitet, ud over arv og alder, udgør risikofaktorer. Ministeriet, Sundhedsstyrelsen og andre relevante parter gennemførte bl.a. informationskampagner og indsatser om motion generelt, på arbejdspladsen og i skolen, og i forhold til kosten via "6 om dagen"-samarbejdet, Børnenes mad- og motionsklub, opsporing og skolesundhedsplejens indsats over for overvægtige børn samt rygestopinitiativer, foruden en pjece som led i Verdensdiabetesdagen.

 

Den patientrettede forebyggelse har til formål at øge livskvalitet og -længde, bl.a. ved at undgå eller mindske senkomplikationer ved diabetes, som øjensygdom/nedsat syn, nedsat følsomhed i underben/fødder og fodsår, nyreproblemer samt risiko for hjerte-karsygdomme. Blandt initiativer inden for den patientrettede forebyggelse blev der med handlingsplanen sat fokus på opsporing af diabetikere i almen praksis, forebyggelse og behandling af svær overvægt, diabetikerens egenomsorg (efterlevelse af råd i forhold til deres sygdom) og støtte, screening og behandling af senkomplikationer, sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer samt monitorering, kvalitetssikring og IT-anvendelse i diabetesindsatsen.

 

Endeligt blev der i regi af Sundhedsstyrelsen nedsat en diabetesstyregruppe med det overordnede formål at sikre fokus på indsatsen på diabetesområdet ved løbende at følge og vurdere behovet for ændringer eller nye initiativer. Gruppen består, foruden Sundhedsstyrelsen, af kommunale og regionale parter, repræsentanter fra forskellige faglige fora, Diabetesforeningen samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

 

Alle de nævnte initiativer i "Handlingsplan for diabetes" er blevet gennemført.

 

Initiativerne inden for primær forebyggelse har været oplysningskampagner rettet mod befolkningen generelt og mod bestemte målgrupper, f.eks. ansatte på arbejdspladserne og børn og deres forældre, om fysisk aktivitet og kost. Hertil kommer en række projekter med initiativer til rygestop.

 

Rettet mod sundhedsvæsenets indsats i forhold til forebyggelse af diabetes har fokus været på at udvikle og formidle værktøjer til bl.a. praktiserende læger og sundhedsplejersker om opsporing og håndtering af overvægt, herunder overvægtige børn og unge og deres familier.

 

Resultaterne af de gennemførte oplysningskampagner og udarbejdelse af værktøjer til sundhedsprofessionelle som led i diabeteshandlingsplanen kan ikke i disse år aflæses i, at antallet af nye diabetestilfælde falder. De nævnte tiltag skal påvirke befolkningens levevis og dermed på sigt mindske risikoen for sygdom, men det er ikke muligt på kort sigt at aflæse effekterne på antallet af nye diabetestilfælde.

 

Der opdages hvert år mellem ca. 22.000 og 24.000 nye tilfælde af diabetes i Danmark. Tallet har ligget ret stabilt de seneste år. At det samlede antal af diabetikere fortsat stiger skyldes, at dødeligheden samtidigt falder. Diabetikere lever i dag længere med deres sygdom end tidligere.

 

Initiativerne inden for den patientrettede forebyggelse er i overvejende grad sket gennem støtte til projekter i de tidligere amter, nu regioner, kommuner samt foreninger, herunder Diabetesforeningen, under nogle valgte temaer, f.eks. senkomplikationer, egenomsorg m.fl. Projekterne har alle haft det overordnede formål at fremme og skabe viden om forhold, som har betydning og indflydelse på livet som diabetiker.

 

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside findes en oversigt over de projekter, der er gennemført i de tidligere amter, kommuner og foreninger med støtte fra midler som led i diabeteshandlingsplanen. Oversigten indeholder en kort beskrivelse af formål og væsentligste resultater, link til afrapportering samt kontaktoplysninger på projektlederen. Herudover er nogle af projekterne også mundtligt blevet præsenteret for diabetesstyregruppen.

 

Der er således fulgt op på handlingsplanen og det er min opfattelse, at handlingsplanen har styrket viden om diabetes og indsatsen for diabetespatienter bl.a. med de erfaringer, som projekterne i de tidligere amter, kommuner og foreninger har bidraget med.