Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Institution: dep./FVST
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har ved af henvendelse af 19. januar 2009 anmodet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om et bidrag til brug for besvarelse af SUU spørgsmål nr. 199.
I SUU spørgsmål nr. 199 henvises til et brev fra Per Benniche, der rejser 4 konkrete spørgsmål til sundhedsministeren og Folketingets Sundhedsudvalg på baggrund af en række problemstillinger i relation til det veterinære medicinforbrug og den danske husdyrproduktion generelt.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har følgende bemærkninger til de 4 spørgsmål, der rejses i henvendelsen fra Per Benniche:
Bidrag til besvarelse af spørgsmÃ¥l 1: â€Er ministeren parat til at ændre holdning til antibiotikaforbruget i landbruget, nÃ¥r ovenstÃ¥ende tages i betragtning?â€
De veterinære myndigheder har løbende iværksat initiativer med henblik på at optimere den veterinære anvendelse af antibiotika, hvilket regeringen ikke har planer om at ændre.
Det er samtidig regeringens holdning, at behandling med antibiotika i mange tilfælde er afgørende for såvel menneskers som dyrs sundhed. Det betyder bl.a. at dyr, der er syge pga. infektion med bakterier, skal kunne behandles med antibiotika, således at dyrenes velfærd ikke kompromitteres.
Bidrag til besvarelse af spørgsmÃ¥l 2:â€Hvad agter ministeren at gøre for at nedbringe antibiotikaforbruget i landbruget? Hvad agter ministeren at gøre i spørgsmÃ¥let om udvidelser i landbruget, især svineproduktionen?â€
Med henblik på at sikre den mest optimale brug af antibiotika har veterinær- og fødevaremyndighederne løbende iværksat en lang række initiativer, der sigter på en forsvarlig anvendelse af antibiotika til produktionsdyr. Heriblandt kan nævnes:
Disse tiltag bliver løbende vurderet og eventuelt revideret på baggrund af nye oplysninger om forbrug og resistens mv.
Med hensyn til spørgsmålet om udvidelser i husdyrproduktionen er det vigtigt, at denne sker indenfor rammerne af en proaktiv veterinær antibiotikapolitik- og strategi, der bl.a. tager hensyn til risiko for resistensudvikling og fortsatte behandlingsmuligheder mv.
I foråret 2008 blev grænsen på 500 dyreenheder per staldanlæg ophævet, hvorfor det blev muligt at etablere særligt store husdyrbesætninger. For at sikre husdyrsundheden i disse besætninger, herunder smittebekæmpelse, blev der udstedt regler om etablering af en plan for smittebeskyttelse. Planen skal udarbejdes af ejeren i samarbejde med dennes praktiserende dyrlæge og den skal derefter indsendes til Fødevarestyrelsen. Det er samtidig obligatorisk for disse store besætninger at have en sundhedsrådgivningsaftale, hvorfor besætningsejeren er lovmæssigt forpligtiget til at konsultere sin dyrlæge om diverse veterinære forhold, herunder smittebekæmpelse og medicinanvendelse.
Bidrag til besvarelse af spørgsmÃ¥l 3: â€Vil ministeren kræve en aktiv nedskæring af svinebestanden i dette land?â€
Den danske svineproduktion reguleres på markedsmæssige vilkår og under hensyntagen til miljømæssige forhold. Senest er der konstateret et fald i svineproduktionen. Regeringen har ikke planer om at ændre dette. Derimod – og jf. ovennævnte besvarelser - er der løbende taget initiativ til at sikre, at den veterinære antibiotikaanvendelse sker så optimalt som muligt, herunder under hensyntagen til menneskers og dyrs sundhed.
Bidrag til besvarelse af spørgsmÃ¥l 4: â€Hvad agter ministeren at gøre i forhold til de hollandske erfaringer?â€
Det er korrekt, at en særlig undertype af methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) (ST398), som kan smitte fra svin til mennesker, er hyppig i Holland. Det er ligeledes korrekt, at MRSA også er fundet i Danmark og ikke kan behandles med almindelig antibiotika, men kræver behandling med speciel antibiotika.
De foreløbige undersøgelser, der er udført på området har vist, at bakterien blev fundet i 2-3 % af de undersøgte danske svin.
I 2008 igangsatte EU en undersøgelse af tilfældigt udvalgte besætninger af avlssvin og søer i hele EU for at kortlægge forekomsten af MRSA i disse besætningstyper. I Danmark er der undersøgt 300 besætninger, og selv om disse undersøgelser endnu ikke er helt afsluttede, tyder de første opgørelser på, at forekomsten ikke vil være højere end de førnævnte 2-3 %. Når undersøgelsen er afsluttet i hele EU, vil resultaterne blive vurderet og eventuelle initiativer drøftet på fællesskabsniveau.
I 2009 gennemfører Fødevarestyrelsen desuden en undersøgelse for at klarlægge forekomsten i danske slagtesvin.
Sundhedsstyrelsen etablerede i 2006 en koordinationsgruppe for MRSA for at sikre samarbejdet mellem sundhedsmyndighederne, arbejdsmiljømyndighederne og fødevaremyndighederne. Koordinationsgruppen har til formål nøje at følge, hvordan den særlige MRSA type i svin spreder sig, og hvordan situationen bedst håndteres.
Sundheds- og veterinærmyndighederne er således fuldt opmærksomme på den potentielle risiko for udbredelse af MRSA-smitte, og har i en koordineret tilgang iværksat en række undersøgelser for at belyse problemet, herunder mulighederne for smittebekæmpelse og kontrol.
Afhængig af resultaterne af EU-undersøgelsen vil muligheden for en fælles EU-indsats desuden blive forfulgt.