Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 20. januar 2009 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Regional sundhed J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2009-12163-197 Fil-navn:Â Â Â Â Â Dokument 2
|
"I december 2008 afgik en patient ved døden efter at være blevet flyttet fra en intensiv afdeling i Odense til en intensiv afdeling i Esbjerg. Ministeren lovede efterfølgende, at familien ikke skulle betale for hjemtransporten af afdøde. På den baggrund bedes ministeren oplyse, om han finder, at det er acceptabelt, at familien nu har fået en regning for hjemtransporten. Ministeren bedes endvidere oplyse, hvorledes han vil sikre, at det løfte han gav de efterladte vil blive indfriet."
Jeg kan oplyse, at der ikke er hjemmel i lovgivningen til at dække udgifter til hjemtransport af afdøde patienter.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse arbejder lige nu bl.a. på baggrund af den i spørgsmålet omtalte sag på at udfærdige og fremsætte et lovforslag, som vil omfatte hjemtransport af afdøde patienter i visse situationer. Lovforslaget vil blive fremsat til vedtagelse i denne samling, og det vil blive fremsat med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2007, hvilket betyder, at den kommer til at gælde for hjemtransporten i den omtalte sag.