Dato:            17. februar 2009-02-17

Sags nr.:       0900119

Sagsbeh.:     SUMJVB / Sundhedspolitisk kontor

Dok nr.:        714

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 179 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 18. december 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

 

Spørgsmål 179:

"Agter ministeren at bede sundhedssystemet fokusere på at informere patienterne om deres mulighed for at blive behandlet i andre EU lande, når der er lang (for lang) ventetid i det danske sundhedssystem?"

 

 

Svar:

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i november 2008 udsendt 2 vejledninger - en vejledning om adgang til tilskud efter sundhedsloven til varer og tjenesteydelser, der er købt eller leveret i et andet EU-/EØS-land til kommunerne og regionerne og en vejledning om dækning af sygehusbehandling i andre EU- og EØS-lande til regionerne.

 

Vejledningerne sigter bl.a. på at styrke kommunernes og regionernes vejledning til borgerne om deres ret til behandling i andre medlemslande, herunder når der er lang ventetid i det danske sundhedsvæsen.

 

Jeg mener, at ministeriet dermed har sat fokus på kommunernes og regionernes vejledningspligt på dette område.

Â