Besvarelse af spørgsmål nr. 17 (Alm. del), som Folketingets Sund-hedsudvalg har stillet til ministeren for sundhed og forebyggelseden 14. oktober 2008.

Spørgsmål 17:

"Ministeren bedes redegøre for hvilke oplysninger ministeren og dennes forgænge-re har fået vedrørende danske patienters krav på behandling hos udenlandske spe-ciallæger siden udarbejdelsen af notat af 22. marts 2004 om konsekvenserne af EF-domstolens afgørelser om patienters fri adgang til sundhedsydelser i andreEU/EØS-lande (omdelt som svar på SUU alm del spørgsmål 612 i folketingsåret2007-08, 2. samling)."

Svar:

Ministeren fik i april 2004 forelagt notat af 22. marts 2004 om konsekvenser af EF-domstolens afgørelser om patienters fri adgang til sundhedsydelser i andre EU-/EØS-lande. Ministeren tilsluttede sig indstillingen om, at arbejdet med tilpasningaf dansk lovgivning til EF-domstolens afgørelser skulle afvente behandling ogvedtagelsen af direktivforslaget fra januar 2004 om tjenesteydelser i det indre mar-ked. Direktivet fulgte i artikel 23 op på EF-domstolens afgørelser med et forslagom regler for godtgørelse af udgifter til lægebehandlingMinisteren blev i december 2004 orienteret om ministeriets udtalelse til Folketin-gets Ombudsmand i en konkret sag, der blandt andet omhandlede spørgsmålet omydelse af tilskud til tandpleje i Grækenland efter kræftbehandling. Heri fastholdesbeslutningen om, at arbejdet med tilpasning af dansk lovgivning til EF-domstolensafgørelser skulle afvente behandling og vedtagelsen af direktivforslaget om tjene-steydelser i det indre marked.Ankestyrelsen traf i efteråret 2006 afgørelse i en konkret sag vedrørende en borger,der var gruppe 1-sikret og klagede over manglende tilskud til behandling søgt hosen speciallæge i Tyskland. Ankestyrelsen vurderede, at speciallægebehandlingmåtte antages at være omfattet af EF-traktatens tjenesteydelsesbegreb og derforsom udgangspunkt undergivet reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser. Mini-steriet blev i forbindelse med behandling af sagen anmodet om en udtalelse. Mini-steren blev i den forbindelse orienteret om den konkrete (og en lignende) klagesagog godkendte ministeriets svar i sagen. Ministeriet fastholder heri, at tolkningen afEF-domstolens afgørelser må foretages i EU-regi, idet målet er at sikre, at med-lemsstaterne tilpasser deres lovgivning efter en fælles blandt medlemsstaterne fast-lagt forståelse af EF-domstolens afgørelser.Reglerne om tilskud efter sygesikringsloven til varer og tjenesteydelser, der er købteller leveret i et andet EU-/EØS-land blev i efteråret 2006 justeret, som opfølgningpå sundhedsloven. De dagældende regler blev i den forbindelse ikke ændret, jf.

2bemærkningerne til forslaget til sundhedsloven (L 74), hvor det ad § 169 er anført,at ministeren foreløbig vil udmønte bemyndigelsen som hidtil.Jeg er selv blevet orienteret om sagen i januar 2008 i forbindelse med en forespørg-sel fra Folketingets Ombudsmand om, hvorfor reglerne om tilskud til varer og tje-nesteydelser, der er købt eller leveret i et andet EU-/EØS-land, ikke er ændret ioverensstemmelse med Ankestyrelsens afgørelser. Da EU-Kommissionens udspiltil et direktivforslag, der fulgte op på EF-domstolens afgørelser, endnu en gang varblevet udskudt og i lyset Ankestyrelsens afgørelser, godkendte jeg, at ministerietiværksatte et arbejde med præcisering af reglerne. Den 1. december 2008 er dereviderede regler trådt i kraft, jf. ministeriets bekendtgørelse nr. 1098 af 19. no-vember 2008 samt vejledning nr. 70 af 19. november 2008 begge om adgang tiltilskud efter sundhedsloven til varer og tjenesteydelser, der er købt eller leveret i etandet EU-/EØS-land.