Sundhedsudvalget 2008-09
SUU Alm.del
Offentligt
643445_0001.png
643445_0002.png
Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseDato:Kontor:J.nr.:Sagsbeh.:Fil-navn:28. januar 2009Regional sundhed2008-12140-26SMJDokument 2
Besvarelse af spørgsmål nr. 162 (Alm. del), som FolketingetsSundhedsudvalg har stillet til ministeren for sundhed og forebyg-gelse den 17. december 2008.

Spørgsmål 162:

"Kan ministeren oplyse hvad baggrunden er for, at en patient i 2006 har fået 66ECT-behandlinger og er det ministerens holdning, at det er forsvarligt ud fra etlægefagligt synspunkt at benytte så mange ECT-behandlinger på en psykiatriskpatient?"

Svar:

Jeg har til brug for min besvarelse bedt bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som jeg hen-holder mig til.Sundhedsstyrelsen har oplyst at, for så vidt angår anvendelsesområ-der/indikationsområder for ECT-behandling er følgende generelt gældende:”Ved visse akutte livstruende tilstande er ECT det mest effektive behandlingsmid-del. Det drejer sig fx om alvorlig depression med høj selvmordsrisiko, psykisk ogfysisk stivnen (stupor), samt om akut delir (en tilstand, der oftest skyldes manisketilstande eller andre psykotiske tilstande, og som viser sig ved psykiske og herud-over somatiske symptomer, der ubehandlet indebærer stor risiko for at føre til dø-den).ECT anvendes herudover til depressioner, især af melankolsk type, hvilket er sværeog overordentlig pinefulde tilstande. Ved depressioner med sindssygdomssympto-mer, herunder vrangforestillinger og hallucinationer, har man erfaring for, at medi-kamentel antidepressiv behandling er længe om at virke, og her kan ECT være detmest virksomme middel, ligesom effekten indsætter hurtigere end en eventuel ef-fekt af medicinsk behandling.De mest virksomme antidepressive midler, de såkaldte tricykliske antidepressiva,kan have alvorlige bivirkninger, hvilket især ses hos ældre patienter og patientermed forskellige fysiske lidelser, herunder hjertelidelser. Også her kan ECT væredet første valg, idet det er mere sikkert og indebærer færre risici for hjertet. På til-svarende måde er ECT for patienter med lever- eller nyresygdomme dokumenteretsom indebærende mindre risiko end medicin.Andre anvendelsesområder er patienter med svære depressive tilstande, hvor derikke har været virkning af den antidepressive behandling, patienter der på grund afbivirkninger ikke ønsker at fortsætte med medicin, eller patienter der tidligere harreageret tilfredsstillende på ECT-behandling.
2Hertil findes en række andre mere specifikke tilstande, hvor ECT-behandling lige-ledes kan komme på tale.Det fremgår af’Anvendelse af tvang i psykiatrien 2006. Nye tal fra Sundhedsstyrel-sen 2008:12’,tabel 9, at den patient, der i 2006 har undergået 66 ECT-behandlinger, har været frivilligt behandlet. Dette indebærer jf. sundhedslovens §15 og 16, at patienten forud for tilsagn til behandling er blevet informeret om be-handlingens virkning, eventuelle bivirkninger og risici, ligesom eventuelle muligealternativer er blevet drøftet.Det er, som det fremgår af samme tabel 9, meget sjældent, at en patient modtagerså mange ECT-behandlinger. Dog findes der et fåtal patienter, som ikke har effektaf medicinsk behandling, men som kan have meget god effekt af ECT behandling ien såkaldt vedligeholdelsesbehandling. Det indebærer vanligvis, at man efter enbehandlingsserie i forbindelse med en akut sygdomsepisode fortsætter med be-handling med længere mellemrum, typisk ugentligt eller hver anden uge. Patienteri vedligeholdelsesbehandling vil altid blive regelmæssigt monitoreret, såvel medhensyn til deres psykiske tilstand som deres fysiske tilstand, og herunder vil detløbende blive vurderet, om ECT-behandlingen skal fortsætte.Forud for behandling med ECT foretages en såkaldt præ-anæstesiologisk vurde-ring, og herefter foretages en revurdering i forbindelse med alle behandlinger, forat sikre en forsvarlig behandling. Selve ECT-behandlingen er behæftet med få bi-virkninger.Generelt har Sundhedsstyrelsen ikke mulighed for at komme med oplysninger ved-rørende en konkret patient og dennes sygdomshistorie, da dette ville være en over-trædelse af bestemmelserne om videregivelse af fortrolige oplysninger (forvalt-ningslovens § 27, jf. straffelovens § 152). ”