Dato:            22. december 2008

Kontor:        Regional sundhed

J.nr.:              2008-12163-193

Sagsbeh.:     LPJ

Fil-navn:      Dokument 4

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 157 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 10. december 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske af Jens Peter Vernersen (S).

 

Spørgsmål 157:

"Ministeren bedes kommentere og forholde sig til den rejste problemstilling vedr. henvendelsen af 8/12-08 om kørselsgodtgørelse ved sygdom, jf. alm. del – bilag 136."

 

 

Svar:

 

Henvendelsen af 8. december 2008 kommer fra en borger, som efter det oplyste er berettiget til befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med sygehusbehandling. Borgeren gør i brevet opmærksom på, at hun i de tilfælde, hvor hendes behandling slutter sent, tilbydes en overnatning på sygehusafdelingen frem for befordringsgodtgørelse til hjemtransport samme aften. Hun påpeger i denne forbindelse, at hendes mand ville kunne køre hende hjem om aftenen for under 500 kr. (kilometerpenge), men at sygehuset i stedet optager en dyr sengeplads til hende, indtil hun kan komme med en billigere transport hjem den følgende middag.

 

Jeg kan hertil oplyse, at en patient kan få befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven, hvis patienten opfylder nogle nærmere angivne betingelser i bekendtgørelsen om befordring eller befordringsgodtgørelse. Det fremgår videre af bekendtgørelsen, at regionen afgør, om der skal ydes befordring, eller om der skal ydes befordringsgodtgørelse. Desuden fremgår det, at befordringsgodtgørelse ydes med et beløb svarende til befordring med det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel, hvilket betyder, at befordring som hovedregel vil skulle ske med offentlige transportmidler.

 

Selvom det er regionen, der afgør, om en patient der opfylder betingelserne skal tilbydes enten befordring eller befordringsgodtgørelse, har patienten krav på at få et efter omstændighederne relevant og rimeligt befordringstilbud fra regionen.

 

Regionen kan således ikke forlange, at en patient skal overnatte på sygehuset alene med det formål at kunne tage offentlig transport hjem den følgende dag eller for at kunne komme med en fælleskørsel arrangeret af regionen, hvis der i øvrigt er et relevant og rimeligt alternativ til befordringsmidlet, som kan benyttes uden at overnatning bliver nødvendig.