Dato:            20. januar 2009

Kontor:        Retsstillings og Internationalt kt.

J.nr.:              2008-16200-151

Sagsbeh.:     amkl/iho

Fil-navn:      Svar SUU spm. 154

 


 

Besvarelse af spørgsmål nr. 154 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg efter ønske fra Liselott Blixt (DF) har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 8. december 2008.

 

Spørgsmål 154:

"Ministeren bedes oplyse, hvor mange børn under 18 år der ifølge Patientforsikringen er døde på grund af begåede fejl eller manglende hjælp fra sygehuspersonale de sidste 5 år."

 

Svar:

Jeg har forstået spørgsmålet således, at det ønskes oplyst i hvor mange tilfælde, der i perioden 2004 – 2008 er tilkendt erstatning efter patientforsikringsordningen for en mindreårigs død for skade forvoldt i forbindelse med undersøgelse eller behandling på et offentligt sygehus.

 

Patientforsikringen har oplyst, at der i perioden 2004 - 2008 er tilkendt erstatning efter patientforsikringsordningen i 18 sager, hvor en mindreårig er afgået ved døden. 16 af disse sager vedrører undersøgelse eller behandling på et offentligt sygehus. De øvrige 2 sager vedrører undersøgelse eller behandling hos en privatpraktiserende læge henholdsvis en vagtlæge.

 

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at patientforsikringsordningen bl.a. er lempelig for patienter og efterladte efter patienter på den måde, at der ydes erstatning efter et lempeligere ansvarsgrundlag, end de almindelige erstatningsretlige regler foreskriver. Erstatning ydes således ikke alene på baggrund af decideret forkert behandling ydet af sygehuspersonalet, men også, hvor en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet anderledes. Desuden ydes bl.a. erstatning, hvis skaden skyldes fejl eller svigt i teknisk apparatur mv. eller hvis skaden er en komplikation ved en i øvrigt korrekt behandling, der er mere omfattende, end hvad patienten med rimelighed må tåle, jf. lovens § 20, stk. 1, nr. 2 og nr. 4.

 

Ud over de nævnte 18 sager oplyser Patientforsikringen i samme periode at have afvist 17 sager anmeldt i anledning af en mindreårigs død. Afvisning er her ifølge Patientforsikringen sket allerede fordi Patientforsikringen rent indledningsvis har kunnet fastslå, at eventuelle erstatningsbeløb m.v., herunder dækning af begravelsesudgifter, ikke ville overstige kr. 10.000, som er lovens minimumsgrænse, jf. § 24, stk. 2, i klage- og erstatningsloven. På den baggrund har Patientforsikringen slet ikke foretaget nogen vurdering af, hvorvidt der i disse sager forelå nogen erstatningsberettigende skade, eller om dødsfaldene nærmere kunne henføres til de sygdomme, som børnene var under behandling for.

 

Supplerende har Patientforsikringen oplyst, at erstatningen i de førstnævnte 18 sager i overensstemmelse med erstatningsansvarslovens regler er udmålt til mellem kr. 11.461 og 2.892.954. Jeg henviser i øvrigt til mit svar af 6. november 2008 på spørgsmål S 260.