Dato:            27. januar 2009

Kontor:        Sundhedspolitisk kt.

J.nr.:              2008-12160-146

Sagsbeh.:     dra

Fil-navn:      Dokument 1

 


Foreløbig besvarelse af spørgsmål nr. 139 (Alm. del), som Folketingets sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 1. december 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske af Jens Peter Vernersen (S)

 

Spørgsmål 139:

"Ministeren bedes oplyse, hvor mange senge der i hvert af årene 2005, 2006, 2007 og 2008 er taget ud af drift på intensivafdelingerne, opgjort region for region, og opgjort på de enkelte hospitaler."

 

 

Foreløbigt svar:

Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2004 rapporten "Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi", der baserede sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt de daværende amter og H:S.

 

Rapporten indeholder oplysninger om antallet af senge – intensive og intermediære – i de enkelte amter pr. 1. september 2004.

 

Der foreligger ikke oplysninger om antallet af sengepladser på sygehusenes intensivafdelinger for årene 2005-2008, idet spørgeskemaundersøgelsen ikke er gentaget.

 

Jeg vil imidlertid rette henvendelse til de fem regioner for oplysninger om kapaciteten på sygehusenes intensivafdelinger - intensive og intermediære sengepladser pr. 1. januar 2005, 2006, 2007, 2008 og 2009, og vende tilbage med et endeligt svar.