Besvarelse af spørgsmål nr. 127 (Alm. del), som Folketingets sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 25. november 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske af Orla Hav (S)

 

Spørgsmål 127:

"Det fremgår af notatet "Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter" fra oktober 2008 (omdelt på SUU alm del – bilag 77) at udviklingen i ventetid var:

Samlet for alle gigtdiagnoser: 2005: 93 dage, 2007: 104 dage. En stigning på 12 pct.

Patienter med leddegigt: 2005: 127 dage, 2007: 170 dage. En stigning på 34 pct.

Patienter med Morbus Bechterew: 2005: 149 dage, 2007: 319 dage. En stigning på 114 pct.

 

PÃ¥ den baggrund bedes ministeren oplyse, om han finder, at udviklingen i de opgjorte ventetider, er acceptable for borgere, der er plaget af smerter?

 

 

Svar:

Rapporten "Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter" fra oktober 2008 er udarbejdet af Gigtforeningen. Gigtforeningen har rettet henvendelse til mig i forlængelse af rapporten.

 

Det er naturligvis aldrig rart at vente, og slet ikke med smerter. Og en stigning i ventetid er aldrig positiv.

 

Gigtforeningens analyse omfatter en lang række diagnoser inden for muskel- og skeletlidelser, hvor nogle diagnoser er relativt hyppige og velrepræsenteret i analysen, mens andre diagnoser, som f.eks. Morbus Bechterew, er relativt sjældne, og hvor antallet af forløb der indgår i analysen, er begrænset. Dette har betydning for hvor anvendelige resultaterne er.

 

En stigning i ventetiden på diagnosticering og behandling af patienter med leddegigt er ikke godt, men i den forbindelse er det væsentligt for mig, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området overholdes, idet patienter med symptomer på leddegigt udredes så flertallet får stillet en diagnose senest 3-4 måneder efter symptomdebut, og at der tilbydes behandling relativt hurtigt efter at diagnosen er stillet, så risikoen for uoprettelig ledskade mindskes.

 

For så vidt angår stigningen i ventetid for Morbus Bechterew bemærker Gigtforeningen i analysen, at stigningen kan forklares med, at det kan være svært at stille den rigtige diagnose.

 

Afslutningsvis vil jeg gøre opmærksom på, at der ved opgørelse af ventetid sædvanligvis skelnes mellem diagnostik/udredning og ventetid til behandling, hvor Gigtforeningens analyse ser på det samlede forløb indeholdende både diagnostik og behandling.