Besvarelse af spørgsmål nr. 124 (Alm. del), som Folketingetssundhedsudvalg har stillet til ministeren for sundhed og forebyg-gelse den 25. november 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske afJens Peter Vernersen (S)

Spørgsmål 124:

"Ministeren bedes oplyse, hvilke muligheder reumatologiske speciallæger har forat behandle gigtpatienter med biologiske lægemidler, som anvendes på hospitaler-ne. Såfremt reumatologiske speciallæger ikke har mulighed for at behandle medbiologiske lægemidler bedes det oplyst, hvilke initiativer ministeren vil tage for atsikre, at gigtpatienter kan behandles med biologiske lægemidler hos reumatologi-ske speciallæger."

Svar:

Privatpraktiserende reumatologiske speciallæger har ikke i dag mulighed for atbehandle gigtpatienter med biologiske lægemidler, da Lægemiddelstyrelsen harbegrænset brugen af de biologiske lægemidler indenfor reumatologien til sygehus-regi.Sundhedsstyrelsen har i 2007-2008 gennemført et omfattende specialeplanlæg-ningsarbejde. Gennemgangen er foregået i et samarbejde med sundhedsfaglige,specialespecifikke arbejdsgrupper, som er udpeget af det videnskabelige selskab,relevante faglige selskaber og regionerne. I forbindelse med gennemgangen af spe-cialet reumatologi har den fremtidige varetagelse af behandlingen med biologiskelægemidler været drøftet.Som led i specialeplanlægningen lægger Sundhedsstyrelsen – ligesom Lægemid-delstyrelsen - op til, at behandling med biologiske lægemidler indenfor reumatolo-gien fortsat kun skal foregå i sygehusregi. Baggrunden er, at behandling med bio-logiske lægemidler er i hastig udvikling, dels når det gælder anvendelse, dels for såvidt angår nye produkter. Dertil kommer, at de biologiske lægemidler kan havemultisystemiske bivirkninger, dvs. bivirkninger uden for det organ, som det reuma-tologiske speciale primært beskæftiger sig med.Sundhedsstyrelsens indstilling blev drøftet på et møde i Det Rådgivende Udvalgfor Specialeplanlægning den 22. september 2008. I rådet, hvor der også er repræ-sentanter for de videnskabelige medicinske selskaber, var der ikke bemærkningertil Sundhedsstyrelsens indstilling, der som anført også ligger i forlængelse af Læ-gemiddelstyrelsens beslutning om at forbeholde anvendelsen af biologiske læge-midler til sygehusregi, når det gælder reumatologi.

2Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige vurdering i tilrette-læggelsen af behandlingen gigtpatienter med biologiske lægemidler inden for reu-matologien.Jeg er opmærksom på, at der også er en problemstilling med anvendelsen af biolo-giske lægemidler inden for specialet dermatologi. Her er det sådan, at Lægemiddel-styrelsen p.t. har frigivet 3 konkrete lægemidler til anvendelse i speciallægepraksis.Anvendelsen af de omhandlede lægemidler inden for dermatologien blev ogsådrøftet på mødet i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning den 22. sep-tember 2008. Sundhedsstyrelsen lagde her op til, at det fremover skal være sådan,at behandlingen med biologiske lægemidler inden for dermatologien skal påbegyn-des i sygehusregi. Efterfølgende kan patienten så behandles i speciallægepraksis iet formaliseret samarbejde med et sygehus. Der blev ikke truffet endelig beslutningpå mødet. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at styrelsen er helt opmærksom på, at derinden for dermatologien er det særlige forhold, at der kun er få sygehuse, der vare-tager denne opgave. Sundhedsstyrelsen er derfor også indstillet på en fortsat dialogmed det relevante faglige selskab om mulighederne for fortsat anvendelse af biolo-giske lægemidler i speciallægepraksis.Jeg har i lyset heraf anmodet Sundhedsstyrelsen om, at dette arbejde søges fremmetmest muligt.Endelig har jeg anmodet Sundhedsstyrelsen om fortsat – i samarbejde med Læge-middelstyrelsen – at være opmærksom på, at sundhedsvæsenet også fremover harde rigtige faglige rammer for at anvendelse af biologiske lægemidler under hensyn-tagen til effekt, bivirkninger m.m.Det skal i øvrigt nævnes, at behandling af gigt med de såkaldte langsomtvirkendelægemidler fortsat kan ske i speciallægepraksis. Ifølge Sundhedsstyrelsens MTV-rapport om leddegigt fra 2002 skønnes det, at de langsomtvirkende lægemidler vilkunne medføre en acceptabel reduktion i sygdomsaktiviteten hos 80-90 % af pati-enterne. De biologiske lægemidler har en kraftig og hurtigt indsættende virkning.Derfor anbefales det i rapporten, at biologiske lægemidler kun anvendes til behand-ling af gigt hos patienter, hvor de langsomtvirkende gigtmidler har haft utilstrække-lig effekt eller medført uacceptable bivirkninger.