Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 22. december 2008 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Regional sundhed J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2008-12140-361 Fil-navn:Â Â Â Â Â Dokument 3
|
"Ministeren bedes oplyse, hvornår Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse første gang er blevet gjort bekendt med, at Sikringen i Nykøbing Sjælland anvender den form for fiksering, hvor fikserede patienter er oppegående"
Den europæiske torturforebyggelseskomité (European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (CPT)) besøgte Danmark den 11.-21. februar 2008. I den forbindelse blev Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bekendt med, at Sikringsafdelingen anvendte den omtalte form for fiksering
Ministeriet skrev derfor i marts 2008 til Region Sjælland, at den anvendte bæltefikseringsmetode var ulovlig. Endvidere skrev Sundhedsstyrelsen i juli 2008 til regionerne, at tvangsfiksering forudsætter, at patienten ligger i en seng.
Da jeg igennem pressen i november i år blev opmærksom på, at Sikringsafdelingen fortsatte den ulovlige fikseringsmetode, skrev jeg til den ansvarlige regionsrådsformand, Kristian Ebbensgaard, som sørgede for, at Sikringsafdelingen bragte den ulovlige fikseringsmetode til ophør.