Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Den 25. februar 2009 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Sundhedspolitisk kt. J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â
|
"De tidligere amtskommuner kunne selv tage stilling til, om det skulle være en gratis sundhedsydelse at få sit drengebarn omskåret. Ministeren bedes oplyse, hvad reglerne på området er i dag."
Ifølge Sundhedsstyrelsen er rituel omskæring operationsteknisk identisk med operation for forhudsforsnævring. Denne operation udføres på regionale sygehuse og hos praktiserende speciallæger i kirurgi.
Operation for forhudsforsnævring er en sygehusopgave i sundhedslovens forstand, jf. § 74, stk. 1, som regionerne er forpligtet til at tilbyde. Rituel omskæring er derimod ikke en sygehusopgave, idet der ikke er tale om behandling af en sygdom, skade eller anden tilstand, som kan ligestilles hermed.
Det er derfor min klare opfattelse, at rituel omskæring ikke er en opgave, som det offentlige sygehusvæsen bør tilbyde.
Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelsen af spørgsmål 116 (alm.del).