Til

Folketinget - Sundhedsudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 111 af 20. november 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Christmas-Møller (UFG).

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Birgitte Christensen

                         


Spørgsmål: Det fremgår af regeringsgrundlaget fra 2007, at der skal være mulighed for gratis og skattefri motion, og at såvel offentlige som private arbejdsgivere skal kunne tilbyde medarbejdere gratis motion i for eksempel fitness centre, uden at medarbejderne beskattes. På den baggrund bedes ministeren oplyse

a) hvornår regeringen agter at fremsætte forslag herom,

b) hvordan regeringen agter at gennemføre ordningen og

c) hvornår ordningen skal træde i kraft.

Citat fra regeringsgrundlaget

Mulighed for gratis og skattefri motion

SÃ¥vel offentlige som private arbejdsgivere skal kunne tilbyde medarbejdere gratis motion i for eksempel fitness centre, uden at medarbejderne beskattes.

 

Svar: Sundhedsministeren, kulturministeren og jeg udsendte den 6. december 2007 en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at regeringen vil arbejde for, at der i denne regeringsperiode indføres skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ordninger, der omfatter motion og idræt for medarbejdere i offentlige og private virksomheder. Ordningen skal både gælde fitnesscentre og idrætsforeninger.

Et lovforslag herom er ikke medtaget på regeringens lovprogram for 2008/2009 og forventes tidligst fremsat i efteråret 2009.

Der er ikke fra regeringens side taget stilling til det nærmere indhold i en skattefritagelse af arbejdsgiverbetalt motion, herunder spørgsmålet om fra hvilket tidspunkt ordningen skal træde i kraft.