Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 17. december 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 3. december 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 97 (SOU Alm. del), stillet af Helge Adam Møller (K) (MFU).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 97:

 

Vil ministeren redegøre for, hvilke regler der er gældende for anvendelse af GPS og andre lignende hjælpemidler, til at sikre at demente ikke forlader deres plejehjem m.v. med risiko for ulykker eller dødsfald til følge, og hvilke regler der er gældende for de pårørendes indflydelse på hvilke hjælpemidler, der må anvendes, herunder når de pårørendes ønsker strider mod tilkendegivelser i den pågældendes plejetestamente?

 

 

Svar:

 

Det fremgår af servicelovens magtanvendelsesregler, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende personlige ’alarm- eller pejlesystemer’ over for en person i en afgrænset periode, når der er risiko for, at personen ved at forlade boligen udsætter sig selv eller andre for at lide personskade - og forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko.

 

Det bemærkes, at der alene er tale om magtanvendelse i de tilfælde, hvor den særlige indsats iværksættes, uden at den pågældende har givet samtykke hertil.

 

For så vidt angår GPS-systemer, chip i en dement borgers fodtøj eller lignende pejlesystemer, er anvendelsen heraf kun lovlig efter de gældende regler, såfremt det teknologiske redskab ikke anvendes til kontinuerlig overvågning af personens aktiviteter, færden osv. Det vil sige, at et sådant system vil kunne etableres mod den pågældendes samtykke, hvis betingelserne om at mindske risiko for personskade er til stede, og hvis systemet ikke generelt overvåger personen, men alene hjælper til at opspore den pågældende.

 

Jeg vil i den forbindelse gerne tilføje, at GPS-systemer nok kan være behjælpelige til at lokalisere for eksempel en dement borger, som har forladt boligen, men at anvendelse af sådanne teknologiske pejleredskaber alene ikke forhindrer demente i at udsætte sig selv for fare, f.eks. i trafikken.

 

Et samtykke skal gives af den pågældende selv, som foranstaltningen iværksættes over for. For så vidt angår plejetestamenter vil jeg gerne understrege, at disse ikke kan anvendes til, at en demensramt på forhånd tilkendegiver, at der på et senere tidspunkt må anvendes magt over for vedkommende. Formålet med plejetestamenter er, at den demensramte kan udtrykke ønsker for den fremtidige plejeindsats samt give plejepersonalet viden om, hvorledes vedkommende hidtil har levet sit liv. Plejetestamenter er i den sammenhæng alene vejledende og forpligter ikke plejepersonalet.

 

Det er generelt altid vigtigt, at plejepersonalet lytter til og inddrager pårørende til demensramte, som har kendt den pågældende i mange år.

 

 

Karen Jespersen

 

                                                                               / Jakob Krogh