Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 11. november 2008
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 14. oktober 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 9 (SOU Alm. del), stillet af René Skau Björnsson (S).
Â
â€I forlængelse af ministerens svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l 487 (2007-08) bedes ministeren oplyse, om BPA-ordningen efter den nye bestemmelse i servicelovens § 96 stk. 1 og 3 ogsÃ¥ omfatter personer, der ikke har et bevægehandicap, men pÃ¥ grund af deres handicap i højere grad har et omfattende behov for hjælp til daglige foreteelser som ledsagelse, indkøb og praktiske opgaver i og udenfor hjemmet og i mindre grad har et behov for personlig pleje?â€
Svar:
Der kan henvises til besvarelsen af spørgsmål 507 (SOU alm. del, Folketingsåret 2007-2008, 2. samling). Det fremgår heraf, at der ud fra en helhedsvurdering altid skal foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers hjælpebehov ved ansøgning om hjælp efter servicelovens § 96.
Kommunen skal derefter vurdere de samlede behov til henholdsvis praktisk og personlig hjælp og pleje, overvågning og ledsagelse.
Det er ikke et krav, at borgeren skal have behov for både ledsagelse, overvågning og pleje efter servicelovens § 96. Tilsvarende er det ikke et krav, at der er behov for døgnhjælp. Det forudsættes dog, at borgeren har et omfattende hjælpebehov. Dette gælder også efter den formulering af servicelovens § 96, der træder i kraft fra 1. januar 2009.
Det skal i øvrigt bemærkes, at det vil være op til den enkelte kommunalbestyrelse at træffe beslutning om borgerstyret personlig assistance efter servicelovens 96, stk. 3, jf. lov nr. 549 af 17. juni 2008, til personer der ikke umiddelbart er omfattet af personkredsen.
Karen Jespersen