Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 12. december 2008
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 21. november 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 82 (SOU Alm. del), stillet efter ønske fra Özlem Cekic (SF).
Â
â€Ministeren bedes oplyse, hvor mange og hvor stor en andel af handleplanerne til personer i beskyttet beskæftigelse, efter § 103 i lov om social service, kommunerne følger op pÃ¥ rettidigt?â€
Svar:
Efter servicelovens § 150 skal kommunalbestyrelsen løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at den sociale indsats stadig opfylder sit formål. Der er ikke i loven fastsat et specifikt tidsinterval for opfølgningen på handleplaner til borgere i beskyttet beskæftigelse.
Velfærdsministeriet råder ikke over opgørelser over kommunernes opfølgninger på handleplaner til borgere i beskyttet beskæftigelse. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd arbejder for øjeblikket på en kortlægning af beskyttet beskæftigelse, hvori det bl.a. undersøges, hvor ofte kommunerne taler med tilbuddene med henblik på at vurdere, om § 103 tilbuddet er det rette for den enkelte borger. Velfærdsministeriet afventer de endelige resultater fra undersøgelsen, der forventes udsendt i april 2009.
Karen Jespersen