Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

THA/ J.nr. 2008-8851

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato:

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 18. november 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 77 (SOU Alm. del) stillet efter ønske fra René Skau Björnsson (S).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 77:

 

”I forlængelse af ministerens besvarelse af alm. del spørgsmål 14 anmodes ministeren om at vurdere, om det er sandsynligt, at Københavns Kommune har indført en så speciel praksis for hjemviste ankesager, alene for servicelovens § 100, at den af kommunen erkendte forkerte praksis alene skulle være gældende for denne bestemmelse, eller om det har været og er generelt, at kommunens socialforvaltning ikke agerer i overensstemmelse med princippet om at stille borgeren som om en afgørelse ikke er truffet, når afgørelsen ophæves af ankemyndigheden.”

 

 

Svar:

 

Jeg går naturligvis ud fra, at kommunerne generelt, herunder også Københavns Kommune, på alle områder agerer sådan, at en kommunal afgørelse betragtes som ophævet, hvis sagen bliver hjemvist af det sociale nævn.

 

Jeg har noteret mig, at Københavns Kommune har erkendt, at der i sager om merudgiftsydelse har været en praksis, hvorefter ydelsen er blevet standset trods det sociale nævns hjemvisning af sagerne. Jeg har også noteret mig, at kommunen vil tage initiativ til at bringe denne praksis til ophør.

 

Jeg opfatter udtalelsen fra Københavns Kommune i besvarelsen af spørgsmål 14, SOU (Alm. del), som udtryk for, at den beskrevne praksis alene har vedrørt merudgiftsydelsen. Jeg går dog ud fra, at kommunen, hvis det måtte vise sig, at den beskrevne praksis også har været gældende på andre områder, vil tage lignende initiativer til at bringe dette til ophør.

 

Karen Jespersen

 

/ Karin Ingemann