Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 4. december 2008.

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 12. november 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 75 (SOU Alm. del), stillet efter ønske fra Annette Vilhelmsen (SF).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 75:

 

”Ministeren bedes kommentere vedhæftede artikel "Minus på børnenes konto" fra Fyens Stiftstidende den 5. november 2008 samt indslaget "Kerteminde kommune straffes" bragt i TV2 Fyn den 5. november 2008, hvoraf det fremgår at Kerteminde kommune, udover budgetoverskridelserne forårsaget af uforudsete merudgifter til bl.a. foranstaltninger for udsatte børn og unge, også skal finansiere strafafgift til staten for budgetoverskridelsen.”

 

 

Svar:

Det kommunale selvstyre baserer sig på, at det er kommunalbestyrelsernes ansvar at have viden om de lokale udfordringer og prioritere udgifterne i forhold hertil. 

 

Hvis en kommunalbestyrelse eksempelvis finder det nødvendigt at afsætte flere ressourcer til ældrepleje og udsatte børn og unge end ventet, så er det kommunalbestyrelsens egen beslutning at foretage denne prioritering. I den forbindelse forventer jeg naturligvis, at kommunalbestyrelsen lever op til servicelovens krav i forhold til tilrettelæggelse af plejen til de ældre og i forhold til at give børn og unge den særlige støtte, de har behov for.  

 

Hvis der bevilliges flere ressourcer til et eller flere områder, må det dog også være en almindelig forventning – uanset om der er en modregningslov eller ej, at kommunalbestyrelsen tilstræber at tilpasse udgiftsudviklingen på andre serviceområder, så budgettet samlet set overholdes. Det forventer jeg naturligvis også gør sig gældende for kommunalbestyrelsen i Kerteminde Kommune.

 

I den forbindelse skal jeg gøre opmærksom på, at der i aftalen om kommunernes økonomi for 2008 – udover et generelt niveauløft på 850 mio. kr., der sikrer en videreførelse af det eksisterende serviceniveau – blev afsat yderligere 1,3 mia. kr. til prioritering af ældre, børne- og socialområderne samt til at imødegå et demografisk betinget udgiftspres. Efterfølgende vedtog kommunerne budgetter, som indebar anvendelse af yderligere knap en milliard kr. på service i 2008.

 

Endvidere tager aftalen om kommunernes økonomi for 2009 også højde for, at kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde har været stigende. Derfor er det specialiserede socialområde tilført et niveauløft på 650 mio. kr. i 2008, som videreføres i 2009. Når kommunernes budgetterede serviceudgifter skal sammenlignes med regnskaberne for 2008, vil løftet tilsvarende være tillagt de budgetterede udgifter.

 

De seneste økonomiaftaler giver derfor samlet set kommunerne fornuftige vilkår til at løse deres serviceopgaver i 2008 samtidigt med, at der eksplicit er taget hensyn til de serviceområder, som spørgsmålet relaterer sig til.

 

Derudover vil jeg nævne refusionsordningen for de særligt dyre enkeltsager. Ordningen medfører, at den enkelte kommune ikke fuldt ud har finansieringsansvaret for de særligt dyre enkeltsager såsom en anbringelse, idet der ydes henholdsvis 25 procent og 50 procent refusion afhængig af de konkrete udgifter, kommunen afholder.

 

Endelig vil jeg gerne kommentere udsagnene i den vedlagte artikel og tv-indslaget om, at Kerteminde Kommune får en ”strafafgift” på 16 mio. kr., fordi kommunen forventer at bruge flere penge på ældrepleje og anbringelser af børn end budgetteret.   

 

Der er på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at fremsætte en påstand om, at der automatisk vil ske en modregning for enkeltkommuner.

 

I henhold til lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2009 (Lov nr. 478 af 17. juni 2008) vil der kun ske en modregning af enkeltkommuners bloktilskud i 2009, hvis kommunerne under ét overskrider de vedtagne budgetter for 2008. I den forbindelse vil regnskabsmæssige besparelser for nogle kommuner blive trukket fra overskridelser for andre kommuner, så det er kun det samlede nettoresultat, der eventuelt vil blive modregnet for.

 

Hvorvidt der bliver tale om en samlet overskridelse, kan der først gives et kvalificeret bud på, når Velfærdsministeriet i 2009 har foretaget en foreløbig opgørelse af, hvordan kommunernes samlede service- og anlægsudgifter i 2008 placerer sig i forhold til det budgetterede niveau, jf. min besvarelse af SOU Alm. del., spørgsmål nr. 76. 

 

Afslutningsvist kan det bemærkes, at modregningsmekanismen ved samlede budgetoverskridelser i kommunernes service- og anlægsudgifter kun gælder for 2008.

 

Karen Jespersen

 

/ Niels Jørgen Mau