Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 27. november 2008 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Retsstillings og Internationalt kt. J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2006-14324-17
|
"Vil ministeren sende den rapport om misbrugere med anden etnisk baggrund end dansk, der refereres til i artiklen "Flere nydanskere har massive misbrugsproblemer" fra Kristeligt Dagblad den 6. november 2007, til Socialudvalget?"
. / . |
Rapport om det såkaldte "Brobygger-projekt", der er forankret hos Mændenes Hjem, vedlægges, idet det til udvalgets orientering skal oplyses, at der er tale om en statusrapport for projektet, der forventes afsluttet med udgangen af 2009.
Baggrunden for, at den omhandlede rapport er afgivet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, er, at midlerne til projektet hidrører fra Vesterbro-puljen, der som en del af satspuljeaftalen for 2006 blev oprettet i ministeriets regi. Formålet med Vesterbro-puljen er at understøtte nærmiljøets muligheder for at medvirke til imødegåelsen af narkotikaproblemerne på Vesterbro. Formålet er altså meget bredt og går ud over rent sundhedsfaglige projekter.
Det konkrete projekt, hvortil der blev bevilget ca. 3 mio. kr., sigter på at etablere en brobyggerfunktion mellem en hjemløseinstitution (Mændenes Hjem) og de kommunale behandlingstilbud samt politiet og kriminalforsorgen m.fl. som svar på de udfordringer, som stofmisbrugere med indvandrer- og flygtningebaggrund stiller samfundet over for. Projektet er først og fremmest socialfagligt, og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har derfor videresendt rapporten til orientering for Velfærdsministeriet. Da rapporten også omhandler problemstillinger vedrørende politi og kriminalforsorg, er den ligeledes videresendt til orientering for Justitsministeriet. Derudover er den videresendt til orientering for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.