Kære Ove E. Dalsgaard

 

Tak for din henvendelse af 30. september 2008 om de konkrete problemer, som Ballerup Kommune oplever i forbindelse med bevilling af høreapparat.

 

Indledningsvis vil jeg beklage, at jeg først nu har fået mulighed for at besvare din henvendelse.

 

Høreapparatområdet er ansvarsmæssigt delt mellem Velfærdsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Jeg har derfor til brug ved besvarelsen af din henvendelse fået indhentet en udtalelse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, som bl.a. har oplyst følgende:

 

”Gratis instruktion i brugen af høreapparat

I Velfærdsministeriets hjælpemiddelvejledning er kommunerne forpligtet til at drage omsorg for personer med nedsat hørelse, der samtidig bruger høreapparat, samt til at sørge for, at der foretages andre forebyggende foranstaltninger for den enkelte høreapparatbruger. Forpligtelsen omfatter alle høreapparatbrugere, uanset om høreapparatet er udleveret hos en godkendt, privat forhandler eller hos det offentlige. Kommunerne er således forpligtet til at tilbyde gratis instruktion i brugen af høreapparatet.

 

Eksempelvis fremgår det af en undersøgelse fra januar 2007, at udbyttet af høreapparatet bl.a. er afhængig af opfølgningen efter høreapparatbehandlingen. Det er dog ikke alle brugere, der anvender de kommunale pædagogiske opfølgningstilbud. Ca. 1 ud af 2 høreapparatbrugere i offentligt regi har modtaget vejledning på et hørecenter, hvorimod ca. 1 ud af 3 høreapparatbrugere hos de godkendte forhandlere har fået samme vejledning. Det er dog mest høreapparatbrugere med svære høretab, der anvender de kommunale, hørepædagogiske tilbud.

 

Det er ministeriets opfattelse, at kommunernes forpligtelse til gratis instruktion og undervisning i anvendelsen af høreapparat er med til at forbedre kvaliteten i høreomsorgen, herunder at forøge brugen af høreapparaterne, samt reducere antallet af ubrugte høreapparater.

 

Kvalitet af udleveret høreapparat

For så vidt angår kvaliteten af høreapparater anskaffet hos godkendte, private forhandlere, gælder købelovens almindelige regler om reklamation og garanti, det vil sige en 2-årig reklamationsfrist eller evt. løfte/aftale om garanti og fri service indenfor 4 år hos nogle forhandlere. Borgeren bør således forhøre sig hos forhandleren om pris, høreapparatets kvalitet, og hvilken service eller garanti, der gives. Er mulighederne efter købeloven udtømte, eksempelvis fordi garantiperioden er udløbet, afholder kommunalbestyrelsen udgiften til reparation.

 

Der er ingen samlet opgørelse over, hvilke høreapparater der udleveres hos de godkendte, private forhandlere, idet forhandlerne ikke har pligt til at oplyse herom. De udleverede høreapparater i det offentlige sygehusvæsen indkøbes i fællesskab af kommunerne via Amgros. Dermed er der opgørelser over, hvilke høreapparater der udleveres i offentligt regi. Det vurderes af Teknisk Audiologisk Laboratorium i Odense, at høreapparater, der udleveres på de regionale sygehuse, er af høj kvalitet. Høreapparater, der udleveres i sygehusvæsenet, vedligeholdes, repareres og udskiftes også af det offentlige.

 

Kvalitet i privat høreapparatbehandling

Kvalitetsstandarder i forbindelse med privat høreapparatbehandling fremgår af ministeriets bekendtgørelse om godkendelse af private forhandlere af høreapparater og i Sundhedsstyrelsens kommende faglige vejledning vedr. høreapparatbehandling. Bl.a. vil der i Sundhedsstyrelsens kommende vejledning indgå et afsnit om, at høreapparatbrugerne skal oplyses om hørepædagogiske undervisningstilbud på kommunale og regionale høreinstitutter og kommunikationscentre efter udlevering af høreapparat.

 

Endvidere viser en tilfredshedsundersøgelse for første halvår af 2008 for høreapparatbrugere hos godkendte forhandlere, at mere end 85 % anvender deres høreapparat i 4 timer eller mere om dagen, hvorimod kun ca. 1,3 % af brugerne ikke benytter deres høreapparat.

 

Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for at tage initiativ til opbygning af nye centrale kvalitetsstandarder, som ligger ud over Sundhedsstyrelsens kommende retningslinjer.

 

Ventetid til offentlig høreapparatbehandling og vurdering af høreomsorg

Det er korrekt, at lang ventetid på offentlig høreapparatbehandling kan forekomme, idet de audiologiske sygehusafdelinger og høreklinikker bl.a. er meget følsomme overfor personalemangel og forøget efterspørgsel på audiologisk udredning. Ventetiden til offentlig høreapparatbehandling hos langt størstedelen af de audiologiske sygehusafdelinger og høreklinikker er under 1 år i november 2008. Kort ventetid er på ingen måde den eneste parameter for god høreomsorg. Hertil viser en undersøgelse fra januar 2007 bl.a., at ca. 3 ud af 4 høreapparatbrugere har en positiv vurdering af høreomsorgen i Danmark, ligesom ventetiden ikke har afgørende betydning for opfattelsen af høreomsorgen i Danmark.

 

Økonomisk styring ved kommunal bevilling af høreapparat

Det er korrekt, at de samlede kommunale bevillinger efter tilskudsordningen er vokset, idet udleverede høreapparater ved privat høreapparatbehandling hos godkendte forhandlere i dag udgør 41 % af det samlede antal udleverede høreapparater. Derimod viser den seneste årsopgørelse fra Amgros et fald fra 72.991 til 64.170 høreapparater i antal af udleverede høreapparater på offentlige høreklinikker. Kommunerne bærer derved størstedelen af de offentlige udgifter til høreapparatområdet i Danmark, idet kommunerne finansierer høreapparater udleveret på de offentlige, audiologiske sygehusafdelinger og høreklinikker samt bevilger tilskud til privat høreapparatbehandling hos godkendte forhandlere. Kommunerne er blevet kompenseret herfor i forbindelse med kommunalreformen.

 

Derimod finansierer regionerne størstedelen af udgifterne til udredning ved offentlig høreapparatbehandling på de regionale audiologiske sygehusafdelinger og høreklinikker, idet kommunerne medfinansierer en mindre del af den ambulante behandlingsudgift i det regionale sygehusvæsen.

 

Ministeriet finder på den baggrund ikke grundlag for at gennemføre nye kommunale styringsinitiativer på høreapparatområdet, idet behovet for høreapparat bygger på en faglig vurdering foretaget på audiologisk sygehusafdeling og høreklinik eller af en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme.”

 

Jeg kan i det hele tilslutte mig udtalelsen fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Jeg mener således, ligesom ministeren for sundhed og forebyggelse, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for at tage initiativ til opbygning af nye centrale kvalitetsstandarder, som ligger ud over Sundhedsstyrelsens kommende retningslinjer.

 

Jeg er også enig med ministeren for sundhed og forebyggelse i, at der ikke er grundlag for at gennemføre nye kommunale styringsinitiativer på høreapparatområdet.

 

I forlængelse af det, som ministeren for sundhed og forebyggelse anfører om økonomisk styring ved kommunal bevilling af høreapparat, skal der gøres opmærksom på, at der for alle hjælpemidler efter loven gælder et krav om forudgående bevilling fra kommunen, inden anskaffelse finder sted. Dette krav gælder også for høreapparater, og det gælder, uanset om høreapparatet skal anskaffes i offentligt eller privat regi.

 

Kravet om forudgående bevilling medvirker til at sikre, at kommunalbestyrelsen som bevillingsmyndighed kan efterprøve, om betingelserne for at yde offentlig støtte er opfyldt, før anskaffelse af høreapparatet sker.

 

Tak, fordi du tog dig tid til at skrive til mig.

 

Med venlig hilsen

 

 

Karen Jespersen