SOU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 562: Spm. om at redegøre for, hvordan reglerne, jf. servicelovens § 161 om opkrævning af betaling i forbindelse med fremstilling af mad på botilbud fortolkes og hvad det betyder i praksis, til indenrigs- og socialministeren

Spørgsmål nr. 562:”Ministeren bedes redegøre for, hvordan reglerne, jf. servicelovens § 161 omopkrævning af betaling i forbindelse med fremstilling af mad på botilbud for-tolkes og hvad det betyder i praksis, og ministeren bedes i den sammen-hæng svare på, om ministeren finder det rimeligt, at de beboere, der ikkeselv kan deltage i fremstillingen af maden på grund af handicap, kan opkræ-ves for lønudgifter, mens det ikke er tilladt, hvis personen selv kan deltage ifremstillingen af maden?”

Svar:I servicelovens § 161, stk. 1, indgår der en bemyndigelsesbestemmelse,hvorefter indenrigs- og socialministeren kan fastsætte regler om betaling fortilbud efter kapitel 16 i serviceloven, herunder betaling for madservice efterservicelovens § 83.Af servicelovens § 161, stk. 2, fremgår, at der ikke kan opkræves betaling forudgifter til personale, når hjælpen efter en række bestemmelser er varig.Endelig fremgår det af servicelovens § 161, stk. 3, at der kan opkræves be-taling for personaleudgifter til madserviceordninger.Bemyndigelsen til at fastsætte regler om betaling for tilbud efter kapitel 16 iserviceloven er blandt andet udnyttet i bekendtgørelse nr. 616 af 15. juni2006 om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktiskhjælp m.v. (Servicelovens §§ 79, 83 og 84) med senere ændringer.I praksis indebærer reglerne, at borgere, der er visiteret til madserviceord-ninger, kan opkræves betaling for fremstillingen af maden, herunder til per-

sonaleudgifter. Hvis en borger, som er visiteret til madservice - i eksempelviset botilbud - derimod deltager i madfremstillingen sammen med personalet,følger det af servicelovens § 161, stk. 2, at der ikke kan opkræves betalingfor personaleudgiften, hvis hjælpen er varig.Endvidere kan jeg oplyse, at der pr. 1. juli 2009 trådte en maksimal beløbs-grænse i kraft på 3.000 kr. pr. måned for modtagerens betaling for madser-vice i form af døgnforplejning i plejeboliger m.v. Beløbsgrænsen, der erhjemlet i ovennævnte bekendtgørelse, omfatter ikke kun ældre i plejeboliger,men også mennesker med handicap, der bor i botilbud efter servicelovens§§ 107 og 108. Den kommunale myndighed må dog ikke opkræve mere ibetaling for tilbuddet om madservice end ydelsens produktions- og leve-ringsomkostninger kan begrunde. Indførelsen af den maksimale beløbs-grænse er en del af udmøntningen af finansloven for 2009 om at sikre mod-tageren i plejeboliger mv. et loft over betalingen på madserviceordninger.Regeringen har således sikret, at der er en øvre grænse for, hvor megetkommunen kan opkræve for madservice hos de borgere, der er afhængigeaf at få hjælp til færdig mad. I hvilket omfang, borgeren skal betale for hjælptil madservice, er som nævnt op til den enkelte kommunalbestyrelse.Jeg mener, at ældre og handicappede, der selv er i stand til at deltage imadlavningen, ikke skal betale for den hjælp, de modtager hertil, og jegfinder det naturligt, at den indsats ydes som socialpædagogisk bistand m.v.Endvidere mener jeg, at kommunalbestyrelsen med dette regelsæt har mu-ligheder for at tilrettelægge indsatsen på området med det formål så vidtmuligt at tilgodese borgernes individuelle behov for hjælp.