|
Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 11. december 2008
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 5. november 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 53 (SOU Alm. del) stillet af René Skau Björnsson (S).
Â
â€Vil ministeren oplyse hvilke regler der gælder for personer, som pÃ¥ grund af handicap kunne være berettiget til hjælp efter servicelovens §§ 95 og 96, men som undlader at gøre brug af hjælpen, fordi de fÃ¥r hjælp af ægtefællen, men som midlertidigt alligevel fÃ¥r brug for hjælp pÃ¥ grund af ægtefællens sygdom, herunder om eneste mulighed for at yde en sÃ¥dan hjælp medfører egenbetaling, fordi den i forventning om ægtefællens senere genoptagelse af opgaverne er midlertidig?â€
Svar:
Jeg har forstået spørgsmålet således, at der er tale om en person med en varig funktionsnedsættelse, som medfører et omfattende hjælpebehov. Denne borger har fravalgt hjælp efter §§ 95 eller 96, fordi borgeren hidtil har fået hjælp af ægtefællen, som nu i en periode ikke kan yde denne hjælp.
Jeg kan oplyse, at det fremgår af bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84, at kommunen ikke kan opkræve betaling for hjælp efter § 83, stk. 1 der ydes varigt.
Hvis der i den beskrevne situation alene søges om midlertidig hjælp, vil kommunalbestyrelsen kunne opkræve betaling efter de gældende regler herom.
Det fremgår dog af spørgsmålet, at borgeren kunne være berettiget til hjælp efter servicelovens §§ 95 eller 96 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere. Disse bestemmelser forudsætter en varig funktionsnedsættelse. Hvis borgeren for eksempel søger om og får bevilget hjælp efter disse bestemmelser, kan der efter min opfattelse ikke opkræves betaling for hjælpen. Borgeren vil kunne fravælge tilskuddet til ansættelse af hjælpere efter §§ 95 og 96 på et senere tidspunkt, hvis hjælpebehovet dækkes på anden måde.
Karen Jespersen