"Vil ministeren redegøre for, om det er i overensstemmelse med gældende regler, at man som borger kan risikere at skulle betale en regning for at ringe 112 i de tilfælde, hvor borgeren – f.eks. pga fald – ikke selv er i stand til at åbne døren, og alarmberedskabet derfor må ringe til Falck for at få døren åbnet, og vil ministeren i den sammenhæng redegøre for gældende regler på området?"
Der er ikke i sundhedslovgivningen fastsat bestemmelser om, hvem der skal betale for at få åbnet en dør i forbindelse med tilkald af ambulance, såfremt borgeren ikke selv er i stand hertil.
Jeg har anmodet Danske Regioner om at redegøre for, hvilken praksis der hersker på området.
Danske Regioner har indhentet regionernes bemærkninger til, hvordan betalingspraksis er i de tilfælde, hvor en syg person ikke kan åbne for ambulancepersonalet, og det eventuelt bliver nødvendigt at tilkalde anden bistand – herunder f.eks. en låsesmed.
Â
På baggrund af regionernes besvarelser tegner sig lidt varierende praksis, formentlig afhængig af alarmcentral/politi, ambulanceentreprenør, sædvane mv.
Hvis ambulancepersonalet vurderer, at der er behov for akut hjælp og dermed behov for øjeblikkelig adgang til hus eller lejlighed, skaffer de sig adgang ved f.eks. at bryde en dør op eller smadre en rude for at kunne åbne et vindue. Forud herfor orienteres politiet. Ambulancemandskabet handler i sådanne tilfælde inden for nødretten. Udgiften til efterfølgende reparation af dør eller vindue afholdes af borgeren(s indboforsikring) eller ejendommens forsikring.
I situationer, hvor ambulancepersonalet er usikre pÃ¥ borgerens behov for hjælp, orienteres politiet, som tager stilling til, om der skal skaffes adgang ved at â€sprænge døren†eller der skal tilkaldes en lÃ¥sesmed. SÃ¥fremt der tilkaldes lÃ¥sesmed, varierer praksis for, hvem der betaler: Hvis det er ambulancepersonalet, der rekvirerer lÃ¥sesmeden, sendes regningen for lÃ¥sesmeden efterfølgende til borgeren. Hvis det er politiet, der rekvirerer lÃ¥sesmeden synes praksis nogle steder at være, at politiet videresender regningen til borgeren, mens det efter det beskrevne andre steder synes at være gratis for borgeren.
Herudover nævner en region, at regionen i samarbejde med kommunerne har udarbejdet en liste med telefonnumre til kommunernes døgnpleje. Denne mulighed kan alarmcentralen anvende, såfremt en person er faldet og alene har brug for hjælp til at komme op og i forvejen er bruger af kommunens døgnpleje. I sådanne tilfælde har døgnplejen oftest en reservenøgle til boligen. Det anføres dog, at det er uklart, hvornår kommunen har pligt til at reagere, når der ringes 1-1-2 af borgeren, og samtidig kræves en entydig og døgndækket indgang til døgnplejen.
Jeg kan henholde mig til Danske Regioners redegørelse, idet det dog bemærkes, at spørgsmålet om politiet praksis på området henhører under justitsministerens område.