Socialudvalget 2008-09
SOU Alm.del
Offentligt
713148_0001.png
713148_0002.png
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 14. august 2009
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
LLA/ J.nr. 2009-4359
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 6. juli 2009følger hermed indenrigs- og socialministerens endelige svar påspørgsmål nr. 500 (SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Frederiksen (S).
Spørgsmål nr. 500:”I forlængelse af SOU alm. del - svar på spørgsmål 375 bedes ministerenredegøre for, hvordan proceduren for godkendelse af private § 107 botilbudvil blive, hvis denne og proceduren for optagelse i Tilbudsportalen samles ién proces, herunder særligt om man ved at samle de to processer vil indføreen mindre omfattende godkendelsesprocedure, end der er i dag?”Svar:Som led i regeringens kvalitetsreform har Indenrigs- og Socialministerietigangsat et projekt om afbureaukratisering og regelforenkling på det socialeområde. Som led heri ses der på, om der på ministeriets område findesunødvendige og forældede regler og dokumentationskrav, som bør fjernes,så kommunale sagsbehandlere og sociale tilbud ikke sander til i uhensigts-mæssige regler og krav.I den forbindelse er ministeriet blandt andet i gang med at undersøge, omreglerne om godkendelse af private botilbud og optagelse af de samme til-bud på Tilbudsportalen kan slås sammen.Som det fremgår af svaret på spørgsmål 499, er det i vidt omfang de sammeoplysninger om de private botilbud, kommunalbestyrelserne skal benytte ogbehandle i forbindelse med godkendelse af de private botilbud og i forbin-delse med optagelse af de samme botilbud på Tilbudsportalen. Det er også ihøj grad de samme hensyn, der ligger bag de to ordninger, og både god-kendelse og optagelse på Tilbudsportalen er forudsætninger for, at kommu-nerne må anvende tilbuddene.
2
Hvordan de to ordninger eventuelt kan slås sammen, de lovgivningsmæssi-ge konsekvenser og hvilke indholdsmæssige krav, der kommer til at gælde,er fortsat under overvejelse.
Karen Ellemann/ Frode Svendsen