SOU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 492: Spm., om ministeren kan give nogle typiske eksempler på hjælpemidler, der har ændret karakter fra at være hjælpemidler til at blive forbrugsgoder m.v., til indenrigs- og socialministeren

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 30. juni 2009følger hermed indenrigs- og socialministerens endelige svar påspørgsmål nr. 492 (SOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fraRené Skau Björnsson (S).

Spørgsmål nr. 492:”Vil ministeren give nogle typiske eksempler på hjælpemidler, der har ændretkarakter fra at være hjælpemidler til at blive forbrugsgoder, og samtidig for-klare, hvad det er, der har gjort, at det konkrete hjælpemiddel har skiftetstatus?”

Svar:Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet en udtalelse fraAnkestyrelsen, som har oplyst følgende:”Som et eksempel kan nævnes computere. Ved den nu ophævede princip-afgørelse 0-106-95 fandt Ankestyrelsen, at en computer var et hjælpemiddel,jf. bistandslovens § 58 (nu servicelovens § 112). I 2001 fandt Ankestyrelsenved den ligeledes ophævede principafgørelse C-53-01, at en computer varet forbrugsgode, hvortil der kunne ydes støtte med et beløb svarende til 50% af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Detskal bemærkes, at afgørelsen er truffet efter indførelsen af forbrugsgodebe-grebet i serviceloven. Der blev lagt vægt på, at computeren også for borge-ren med funktionsnedsættelse havde en forbrugsgodeværdi ved siden afden handicapkompenserende funktion. I 2006 har Ankestyrelsen vurderet, atcomputere er forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Der hen-vises til principafgørelse C-9-06, som er omtalt i besvarelsen af spørgsmål493 (SOU alm. del).

Som et andet eksempel kan nævnes hvilestole. I 1997 vurderede Ankesty-relsen, jf. den nu ophævede principafgørelse 0-159-97, at der kunne ydeshjælp til en hvilestol efter hjælpemiddelreglerne, hvis der var tale om en stol,der var specielt indrettet med henblik på at afhjælpe det konkrete handicap.Stolen skulle i øvrigt indeholde specielle individuelle funktioner eller væreindividuelt tilpasset, således at stolen havde en handicapkompenserendekarakter ud over, hvad der fandtes på en almindelig otium-stol, der blev an-skaffet af mennesker med alderssvarende funktionsnedsættelser, uden atder var tale om egentlige handicap.I 2001 har Ankestyrelsen vurderet, at en hvilestol er et forbrugsgode. Detteligger implicit i principafgørelse C-23-01, som i øvrigt udstikker generelleretningslinjer for, hvilke momenter der skal indgå i vurderingen af, hvorvidt etforbrugsgode er at betragte som sædvanligt indbo.”Karen Ellemann/ Karin Ingemann