Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 28. november 2008
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 5. november 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 49 (SOU Alm. del) stillet af Liselott Blixt (DF).
Â
â€Vil ministeren oplyse, om man kan gøre krav pÃ¥ en anden hjemmehjælper, sÃ¥fremt man nægter en hjemmehjælper, der bærer tørklæde, adgang?â€
Svar:
Det er vigtigt, at der i forhold til den enkelte ældre tages hensyn til ønsker og skabes trygge rammer for leveringen af hjemmehjælpen. Ved at indføre det frie leverandørvalg kan brugerne frit vælge, hvilken leverandør der skal komme i hjemmet.
For netop at sikre den bedst mulige hjælp kan kommunalbestyrelsen stille saglige krav til personalets kvalifikationer i kommunens kvalitetsstandard. Disse krav vil gælde alt personale, der leverer hjemmehjælp. Det er diskrimination, hvis arbejdsgiveren tillader, at de ældre kan ønske eller fravælge bestemte hjemmehjælpere ud fra kriterier, der tager udgangspunkt i fx religion. Det er reglerne om forskelsbehandling, der regulerer bestemmelserne på dette område.
Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet hører under beskæftigelsesministerens område. Beskæftigelsesministeriet har til brug for min besvarelse bl.a. oplyst, at det ligeledes vil være i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af religion, hvis en arbejdsgiver i forbindelse med fx vagtfordeling lægger vægt på, om en lønmodtager bærer religiøst betinget tørklæde eller ej, idet en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle mht. arbejdsvilkår, jf. forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1.
Jeg kan henholde mig til Beskæftigelsesministeriets oplysninger.
Karen Jespersen