Socialudvalget 2008-09
SOU Alm.del
Offentligt
705007_0001.png
705007_0002.png
705007_0003.png
705007_0004.png
Det talte ord gælderSamrådsspørgsmål AH:Finder ministeren kommunernes mangelfulde og forskelligartede registrering og indberetning af ventetiderpå botilbud tilfredsstillende, i forhold til at opnå et regionalt og nationalt overblik over kapacitet ogventelister på det sociale område? Og vil ministeren følge anbefalingerne fra de regionale udviklingsråd omat udarbejde ensartede retningslinjer for et ventelistesystem på landsplan. Der henvises endvidere tilministerens besvarelse af samrådet den 17. april 2009.Samrådsspørgsmål AI:Hvordan forholder ministeren sig til de lange ventelister og ventetider på botilbud, og hvilke initiativer vilministeren tage for at forbedre forholdene, som eksempel kan nævnes, at der ud fra redegørelserne er mindst1258 borgere, der venter på et botilbud, og at ventetiden i nogle kommuner er op til 2 ½ år?
Svar:
Jeg vil besvare de to samrådsspørgsmål samlet.Jeg er helt enig i, at lange ventetider til botilbud er uacceptable, men jeg ersamtidig nødt til at slå fast, at botilbudsområdet er mere komplekst end som så.Jeg vil advare mod, at vi ensidigt satser på at komme ventelisterne til livs udenat tage højde for andre problemstillinger på området. Jeg synes dog, at detgiver god mening, at vi på samrådet i dag alene fokuserer på ventelister ogforsyningsproblematikken.Den 17. april 2009 var jeg i samråd her i Socialudvalget om behovet forboliger til personer med nedsat funktionsevne - spørgsmål P, Q og R - og jegsynes, at vi skal starte der, hvor Socialudvalget sluttede den dag.Hvad er der sket efter den 17. april?ooo
Vi har fået de nye redegørelser for 2008 fra de regionale udviklingsråd,Folketinget har vedtaget L 208 om styring og finansiering af den almeneboligsektor, ogRegeringen har indgået aftale med kommunerne om deres økonomi for2010.
Jeg ser regeringens opfølgning på redegørelserne og den netop indgåedekommuneaftale som muligheder for at drive udviklingen den rette vej. Der erto spor:1)
Det ene spor handler om, at kommunerne kan have behov for at fåryddet op i ventelisterne og ventetiderne.
2)
Det andet spor handler om, at kommunerne fortsat skal have goderammer for at etablere boliger for målgruppen.

Ad ventelister og ventetider

Udviklingsrådenes redegørelser viser, at der er markante forskellekommunerne imellem i forhold til ventetider. Nogle kommuner har stort setikke ventelister og ventetid, mens andre kommuner har mange borgere påventeliste og lange ventetider.Det er naturligvis ikke tilfredsstillende.Ventelister er i et vist omfang udtryk for mangel på boliger, men vi skal ogsåvære opmærksomme på, at der er flere grunde til, at personer står på venteliste.Udviklingsrådenes redegørelser peger netop på, at det kun er omkringhalvdelen af de personer, der står på venteliste, der ikke i forvejen bor i etbotilbud.Det kan være, at borgeren på sigt ønsker at flytte fra det sted, han eller hun iøjeblikket bor, eller at borgeren ønsker en bestemt plads. Der kan også væreborgere under 18 år, der står på venteliste.Vi kan derfor ikke bare lægge redegørelsernes ventelistetal sammen og tro, atvi så har et billede af, hvor mange boliger, der er behov for.Selvom det desuden næppe kan undgås, at der kan være ventetid til en plads iet botilbud, så peger udviklingsrådenes redegørelser på, at ventetiderne i nogletilfælde er alt for lange.Jeg vil derfor - via KL - tage spørgsmålet om ventelister og ventetider op medkommunerne, så der kan skabes mere gennemsigtighed for både borgere,kommuner og andre leverandører på området.Det er ikke statens opgave at udarbejde et centralt styret ventelistesystem. Jegvil da også gøre opmærksom på, at det kun er et af de fem udviklingsråd – detfra Region Midtjylland - der fremsætter ønske om et centralt landsdækkendeventelistesystem. I Region Syddanmark er kommunerne og regionen f.eks.allerede i færd med i fællesskab at iværksætte en ventetidsopgørelse.Vi skal huske på, at det er den enkelte kommune, der harforsyningsforpligtelsen og myndighedsansvaret for, at borgeren modtager debotilbud, som de efter lovgivningen har krav på.
Derfor er det altså det mest hensigtsmæssige, at det er kommunerne, der løserog administrerer ventetidsspørgsmålet. Kommunerne er de nærmeste til atvurdere behovet for at etablere nye boliger eller bestemte former for botilbud,så der tages hensyn til lokale behov og ønsker.Men lad mig gå videre til kommunernes rammer for at leve op til deresforsyningsforpligtelse og myndighedsansvar.

Ad kommunernes rammer

Regeringen har gennem årene iværksat mange tiltag for at sikre, atkommunerne kan leve op til deres forsyningsansvar.Den 17. april - på det sidste samråd - redegjorde jeg for en række initiativer.Jeg vil her gentage et par stykker:1.2.
Den kommunale grundkapital for almene plejeboliger fastholdes nedsattil 7 pct. indtil udgangen af 2010.Maksimumsbeløbet for ældreboliger er blevet forhøjet de steder i landet,hvor det er dyrest at bygge. Og med den nyligt vedtagne ændring afalmenboligloven om den almene sektors styring og finansiering fikyderligere 6 kommuner forhøjet maksimumsbeløbet.
Disse tiltag indgik i L 208, som blev vedtaget i Folketinget den 29. maj 2009.I sidste uge indgik regeringen aftale med kommunerne om deres økonomi fornæste år. Jeg er rigtig glad for den aftale. Med den bliver de rammer,regeringen har givet kommunerne for at opføre flere boliger til målgruppen -og derved nedbringe ventetiderne - yderligere udvidet.Kommuneøkonomiaftalen giver mulighed for et markant løft i kommunernesanlægsinvesteringer i 2010. Aftalen indeholder blandt andet følgende:Kommunerne får tilført ekstra finansiering på fem milliarderkroner til anlæg i forhold til økonomiaftalen for 2009. Dermed harkommunerne samlet finansiering på 20 milliarder kroner tilskolebygninger, plejehjem, botilbud, veje og kloaker i 2010.I 2010 vil der ikke være loft for kommunernesanlægsinvesteringer. Det betyder, at den enkelte kommune kanprioritere sine anlægsinvesteringer i forhold til sin egen økonomi,f.eks. til renovering af kommunale botilbud.
Hertil kommer, at investeringer i almene ældre og handicapboligerfinansieres efter reglerne i almenboligloven, og de indgår ikke ikommunens øvrige anlægsniveau.
Dette giver kommunerne gode muligheder for at opføre de boliger tilhandicappede, de har behov for.Med regeringens tidligere initiativer og den nye kommuneaftale erkommunerne fortsat sikret gunstige og gode rammer til at kunne leve op tilderes ansvar på botilbudsområdet.

Afslutning

Sammenfattende kan jeg konstatere:At de lange ventetider i nogle kommuner til botilbud er uacceptable, menproblematikken omkring ventetider er kompleks og løses ikke bare via et nytventelistesystem.At regeringen har sikret, at kommunerne har gode rammer for at opførehandicapboliger til målgruppen. Det er senest understreget ved vedtagelsen afL 208 og ved den netop indgåede kommuneaftale for 2010.At det er kommunalbestyrelsernes ansvar at tilrettelægge administrationen afbotilbudsområdet. Jeg vil - via KL - i dialog med kommunerne om, hvordander kan ryddes op i administrationen så der skabes større gennemsigtighed påområdet. Jeg mener ikke, at nationale landsdækkende ventelister er svaret påproblemerne.