Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 3. december 2008
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 5. november 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 48 (SOU Alm. del) stillet efter ønske fra René Skau Björnsson (S).
Â
â€I forlængelse af ministerens svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l S 1827 af 11. juni 2008, hvor ministeren lovede, at der ville komme nye anbefalinger for handicapbiler i løbet af juli 2008, bedes ministeren forklare, hvorfor der ikke er sket videre, og oplyse hvornÃ¥r ministeren forventer, at en revision af gældende regler træder i kraft?â€
Svar:
Arbejdsgruppen om modernisering og afbureaukratisering af regler om støtte til køb af handicapbil har arbejdet med forskellige anbefalinger til nye regler, som skal sikre moderne og gennemskuelige regler til gavn for både borgere og sagsbehandlere. Desuden skal anbefalingerne tage højde for en række uhensigtsmæssigheder i de eksisterende regler, som arbejdsgruppen har konstateret. Det skal fx sikres, at borgeren ikke kommer i økonomisk klemme ved førtidig udskiftning af bil som følge af totalskade.
Dette arbejde er endnu ikke afsluttet, da det har vist sig, at der er behov for en nærmere analyse af en række elementer, før arbejdsgruppen kan afslutte sit arbejde.
På Finansloven for 2009 er der derfor afsat 2 mio. kr. fra kvalitetspuljen til det videre udviklings- og analysearbejde, der blandt andet skal anvendes til en nærmere kortlægning af kommunens sagsbehandlingspraksis og støtte- tildeling samt en analyse af den proces, som borgeren skal igennem ved tildeling af støtte til køb af bil.
Det er forventningen, at ændringerne i regler om støtte til køb af bil kan træde i kraft fra 2010. Der er således på Finansloven for 2009 afsat en økonomisk ramme fra kvalitetspuljen på 15 mio. kr. årligt fra 2010 og frem til modernisering og afbureaukratisering af regler om støtte til køb af handicapbil.
Karen Jespersen