Socialudvalget 2008-09
SOU Alm.del
Offentligt
707960_0001.png
707960_0002.png
707960_0003.png
Folketingets SocialudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Socialudvalget har i brev af 19. juni 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 472 (alm.del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Baastrup(SF).
15. juli 2009J.nr. 09-169-0016

Spørgsmål nr. 472:

”Ministeren bedes kommentere henvendelse vedrørende konkret sag, jf. alm.del –bilag 13 (fortroligt).”

Endeligt svar:

Jeg vil neden for redegøre generelt for de regler og problemstillinger, der omtales iden henvendelse, som spørgeren henviser til.Jeg vil starte med at slå fast, at kommunerne skal behandle ansøgninger ogspørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp ef-ter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Det følger aflov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunerne skaldesuden være opmærksomme på, om der kan søges om hjælp hos en anden myn-dighed eller efter anden lovgivning. Det er således ikke meningen, at den enkelteborger selv skal kende sociallovgivningen og kunne henvise til love og paragraffer.Hvis en borger har brug for hjælp i længere tid, skal den pågældendes kommunetidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af på-gældendes situation og behov på længere sigt.For så vidt angår reglerne om revalidering, kan jeg oplyse, at en person kan fåhjælp i form af revalidering, hvis personen har begrænsninger i sin arbejdsevne.Revalideringen skal bidrage til, at personen fastholdes eller kommer ind på ar-bejdsmarkedet, så personens muligheder for at blive selvforsørgende forbedres.Revalidering er både erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp. De erhvervs-rettede aktiviteter i en revalidering kan bl.a. bestå af vejledning og opkvalificering,virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats, og af hjælp til etablering af selvstændig virksomhed. Revalideringenskal have et konkret erhvervssigte. Den økonomiske hjælp kan være kontanthjælp,starthjælp og revalideringsydelse.
Revalidering er subsidiær i forhold til andre erhvervsrettede aktiviteter. Det bety-der, at hvis der kan opnås beskæftigelse ved deltagelse i erhvervsrettede aktiviteterefter anden lovgivning eller ved tilbud om aktivering, kan der ikke gives tilbud omrevalidering.Hvis kommunen tilkender en person revalideringsydelse får personen et beløb sva-rende til højeste dagpenge ved arbejdsløshed. Unge under 25 år har kun ret tilhalvdelen af dette beløb. Såfremt en revalidend kan få dækket sine leveomkostnin-ger efter anden lovgivning, fx SU, kan personen ikke samtidig få revaliderings-ydelse. Kommunen kan dog, når revalidenden modtager hjælp efter anden lovgiv-ning til dækning af leveomkostninger, fx SU, give støtte til de særlige udgifter, derer nødvendige som følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne.Kommunen kan også give støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund af ennedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får den halve revalide-ringsydelse. Kommunen kan endvidere give tilskud til nødvendige merudgifter tilbolig til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i for-revalidering, og som modtager nedsat kontanthjælp.For så vidt angår reglerne om fleksjob, kan jeg oplyse, at der er tale om stillingerpå særlige vilkår til personer med en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne. Ar-bejdsevnen kan være nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Mulighedenfor revalidering, aktivering og andre foranstaltninger skal være afprøvet, forud forat en person kan tilkendes fleksjob. Der findes dog tilfælde, hvor det vil være åben-lyst formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen tilfleksjob.Det er kommunen, der vurderer arbejdsevnen ud fra en samlet beskrivelse og vur-dering af personens faglige og personlige ressourcer, udviklingsmuligheder og bar-rierer. Denne vurdering sammenholdes med en vurdering af, hvilke konkrete job-funktioner personen kan varetage. I forbindelse med vurderingen af arbejdsevnenfokuseres der på personens muligheder for aktuelt og i fremtiden at få et arbejde pånormale vilkår. Der afgørende er, hvad personen kan eller kan bringes til at klare iforhold til enhver form for arbejde på arbejdsmarkedet.Når kommunen har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og arbejdsvilkår i sam-arbejde mellem de faglige organisationer, arbejdsgiver og arbejdstager. Kommunenudbetaler et løntilskud til arbejdsgiveren. Tilskuddet er 1/2 eller 2/3 af lønnen af-hængig af graden af den nedsatte arbejdsevne hos den ansatte.For så vidt angår tilskud til dækning af enkeltudgifter m.v., kan kommunen ydehjælp til betaling af rimeligt begrundede enkeltudgifter, herunder fx til at erstatteødelagte briller. Hjælpen er betinget af, at ansøgeren har været ude for ændringer isine forhold, og ansøgerens egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil van-skeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremti-den. Der ydes normalt kun hjælp, hvis udgiften er opstået som følge af behov, derikke har kunnet forudses. Ved vurderingen af om personen selv ville kunne afholdeudgiften, sidestilles SU (både stipendium og lån) med en indtægt.
2
Kommunen kan endvidere yde hjælp til betaling af udgifter til sygebehandling,medicin, tandbehandling og lignende, hvis udgiften ikke dækkes efter anden lov-givning, og ansøgeren ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften. Deter endvidere et krav, at behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrun-det. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af ansøgerens mulighed for selvat betale en del af udgiften. Kommunen kan ved denne vurdering se bort fra fx ud-gifter vedrørende privat forbrugsgæld.Afslutningsvis synes jeg, det er vigtigt at nævne, at en borger har mulighed for atklage over en kommunes afgørelse til beskæftigelsesankenævnet, hvis borgeren ik-ke enig i kommunens afgørelse. Endelig er der mulighed for at bede Ankestyrelsenom at tage en sag op til behandling, såfremt det vurderes, at sagen er af principielkarakter.Desuden har borgere mulighed for at klage til borgmesteren, som er den øversteansvarlige for kommunens forvaltning, hvis borgeren ikke er tilfreds med den be-handling, som den pågældende har fået af sin sagsbehandler, eller ikke er tilfredsmed den måde, hvorpå selve forvaltningen i kommunen har håndteret et sagsforløb.
Venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen(fungerende beskæftigelsesminister)
3