SOU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 470: Spm. om ministerens kommentar til Landsforeningen for Voldsramte Kvinders åbne brev, til justitsministeren og indenrigs- og socialministeren

Svar:I det følgende vil jeg kommentere de områder, der hører under Indenrigs- ogSocialministeriets ressortområde.Jeg vil indlede med at fastslå, at det naturligvis aldrig må blive acceptabelt atchikanere eller true ægtefæller og kærester. Derfor er der bl.a. i socialpolitiskregi iværksat en række foranstaltninger, der skal forebygge vold i hjemmetog skal hjælpe kvinder, der måtte have været udsat for vold eller trusler her-om. Derudover indeholder lov om aktiv socialpolitik bestemmelser, der angi-ver mulighederne for at give økonomisk hjælp til de voldsramte kvinder ogtilskud til børnene.I tråd med Østrigsmodellen, findes der i Danmark allerede hjemmel til atbortvise voldelige og truende personer fra hjemmet mv., jf. lov om bortvis-ning og beføjelse til at meddele tilhold. Det er vigtigt, at de sociale myndig-heder agerer proaktivt i sådan en situation, herunder at kommunen hurtigttager kontakt til de involverede parter med henblik på at iværksætte en rele-vant indsats.Vedrørende spørgsmålet om terapi til voldelige mænd, vil jeg nævne, at derallerede i dag findes behandlingstilbud til voldelige mænd. Der findes såle-

des flere tilbud om behandling af voldsudøvende mænd i København, Ål-borg, Århus, Herning, Odense og Roskilde. Alle støttes af puljemidler bortsetfra tilbuddet i Ålborg, som er et kommunalt tilbud.Voldsramte kvinder har mulighed for at tage ophold på landets kvindekrise-centre, der har til opgave at yde hjælp og støtte til kvinderne, som er nød-vendig for at komme videre i livet.Kvindekrisecentre etableres efter § 109 i lov om social service, hvorefterkommunalbestyrelserne skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder,som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relationtil familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og demodtager under opholdet omsorg og støtte.Derudover skal kommunen tilbyde støtte og vejledning fra en familierådgivertil kvinder med børn på boformer efter § 109 (indført ved en lovændring pr.1.juli 2008). Rådgivningen gives i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked,skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. og skal understøtte de enkeltedele i kommunalbestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivningen skal iværksættes,når forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyndes, og fortsætte indtilkvinden og børnene er etableret i egen bolig.Kommunalbestyrelsen skal endvidere tilbyde psykologbehandling til allebørn, som ledsager moderen under dennes ophold i boformer efter § 109.Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets varighedog tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar for-længelse heraf.Det er skadeligt for et barn at overvære vold mellem forældrene, også selv-om volden ikke fysisk rettes mod barnet. Den senest udgivne børnestatistikfra Landsorganisationen af Kvindekrisecentre viser med al tydelighed vigtig-heden af at være opmærksom på de børn og unge, der oplever vold i hjem-met. Derfor er der iværksat en række initiativer, der særligt er målrettet børni voldsramte familier.Først vil jeg gerne understrege, at kommunerne har en forpligtelse efterservicelovens § 146 til at føre tilsyn med de forhold, som børn og unge leverunder. Hvis kommunen bliver opmærksom på forhold, som giver grund til atantage, at et barn har behov for støtte, skal kommunen undersøge forholde-ne nærmere og iværksætte relevante foranstaltninger, hvis der er behovherfor. Støtten skal tilrettelægges, så den gives sammenhængende og såtidligt som muligt. Kommunernes forpligtelser til at undersøge sagen ogiværksætte foranstaltninger er beskrevet i servicelovens §§ 50 og 52.Den tidlige indsats er vigtig for denne målgruppe af sårbare børn og unge,der vokser op i voldsramte familier. Derfor er jeg også glad for kampagnen

”Tag signalerne alvorligt”, som Ankestyrelsen har iværksat for at øge kend-skabet til, hvordan man kan underrette Ankestyrelsen med sin bekymring foret konkret barn – og derved hjælpe barnet til en hverdag uden vold ellersvigt. Den tidligere nævnte ret til psykologhjælp for børn på krisecentre, kanbidrage til, at børnene på en god måde kan få bearbejdet deres oplevelser.Endelig vil jeg henvise til udviklingsprojektet ”Børn i voldsramte familier”under Servicestyrelsen, der er finansieret gennem satspuljen og løber fra2008 til 2011. Projektet har et samlet budget på 51,8 mio. kroner og sætterfokus på sammenhængende støtte og behandling til voldsramte børn ogmødre, både før og efter de forlader et krisecenter samt på tidlig opsporingaf vold mod børn og udvikling af behandlingsmetoder til børn, der har over-været eller været udsat for vold i hjemmet.Som det fremgår af mit svar har vi allerede fokus på området om vold modkvinder og børn, og jeg mener, vi er nået langt i bestræbelserne for at for-bedre forholdene for voldsramte familier, og på at nå de målsætninger, somlandsforeningen ønsker at fremme ved de konkrete forslag, som foreningenkommer med i det åbne brev til udvalget.