Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

LIB/ J.nr. 2008-8418

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 3. december 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 5. november 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 44 (SOU Alm. del) stillet efter ønske fra Astrid Krag (SF).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 44:

 

”Vil ministeren oplyse, hvor mange kommuner der i dag har fastlagt et minimumsrådighedsbeløb for beboere på plejehjem og i plejeboliger, når alle faste udgifter er betalt, og oplyse størrelsen på de rådighedsbeløb, der er fastlagt, fordelt på de enkelte kommuner?”

 

 

Svar:

 

Jeg kan oplyse, at den seneste undersøgelse, der behandler denne problemstilling, og som jeg er bekendt med, er undersøgelsen ’Rådighedsbeløb for plejehjemsbeboere’ udarbejdet af Oxford Research A/S for Socialministeriet i 2001. Undersøgelsen omfattede 39 kommuner, og havde til formål at belyse rådighedsbeløbet for beboere i plejehjem og plejehjemslignende boliger.

 

På baggrund af undersøgelsen kunne det blandt andet konkluderes, at der var forskelle på rådighedsbeløbet for plejehjemsbeboere i de undersøgte kommuner. Derudover kunne det konkluderes, at et flertal af kommunerne havde vedtaget politiske målsætninger om størrelsen af rådighedsbeløbet for plejehjemsbeboere. I de fleste af disse kommuner gik målsætningen ud på, at rådighedsbeløbet skulle være større end det tidligere gældende lommepengebeløb. Dette beløb svarer til 998 kr. i dag.

 

Undersøgelsen påpegede derudover, at det er vanskeligt at sammenligne rådighedsbeløb på tværs af kommuner. Dette skyldes, at serviceydelser og udgifter er forskellige på en række punkter i kommunerne. For eksempel varierer skatten fra kommune til kommune, plejehjemsboligerne har forskellige størrelser, og pensionisternes valg af serviceydelser varierer.

 

Sammenligninger af rådighedsbeløb på tværs af kommuner vanskeliggøres desuden af forskellige definitioner og anvendelse af begrebet. Det er således forskelligt, hvordan rådighedsbeløb opgøres, hvilke faste udgifter der indgår og hvilke serviceydelser det omfatter.

 

De ønskede oplysninger er således ikke tilgængelige, og det ville i øvrigt være vanskeligt at foretage meningsfulde sammenligninger af kommunale rådighedsbeløb.

 

Karen Jespersen

 

/ Bent Nielsen