SOU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 432: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 4/6-09 om samrådsspm. AD-AF om fripladser i daginstitutioner, til indenrigs- og socialministeren

DET TALTE ORD GÆLDEROversigt over samrådsspørgsmålSamrådsspørgsmål AD:”Ministeren bedes redegøre for, hvordan kommunernes praksis for ud-regning af fripladser afhængig af, om forældrene benytter private ellerkommunale daginstitutioner, hænger sammen med princippet om, at derskal være fri og lige adgang til danske daginstitutioner.”Samrådsspørgsmål AE:”Er det efter ministerens opfattelse hensigtsmæssigt, at kommunernespraksis resulterer i stor social skævvridning, hvis valg af private institu-tioner betyder, at forældre med et årligt indkomstniveau under 143.001kr. mister fuld friplads?”Samrådsspørgsmål AF:”Er det efter ministerens opfattelse ønskværdigt, at danske daginstitutio-ner kan opdeles i A og B institutioner, så velstående familier benytter éntype institutioner mens mindre velstående familier er henvist til at vælgeandre daginstitutioner?”

SVAR:Spørgsmål AD, AE og AF omhandler det samme emne, og jegvil derfor gerne besvare de tre spørgsmål samlet.Når kommunerne beregner økonomisk fripladstilskud til dag-tilbud, gør de det ud fra de retningslinjer, der fastsættes gen-nem dagtilbudsloven og den tilhørende bekendtgørelse.Både fripladsskalaen og den måde indkomster opgøres på,følger ét grundlæggende regelsæt. Disse regler er ens for alledagtilbud.Der er forskellige regler for, hvordan den tilskudsberettigedetakst opgøres. Forskellen er ikke knyttet op på, om en institu-tion er offentlig eller privat, men derimod om kommunen harindgået en aftale med institutionen.I de private tilbud, hvor kommunen gennem aftale har indfly-delse på udgifter og takster, vil familier med fuld økonomiskfriplads være fritaget for egenbetaling. Dette gælder alle deselvejende institutioner og private puljeordninger.I de privatinstitutioner, der er omfattet af en godkendelsesmo-del, gives det økonomiske fripladstilskud ud fra et gennemsnitaf taksterne i de alderssvarende tilbud i kommunen. Hvis insti-tutionen så har en højere eller lavere takst end de tilsvarendekommunale og selvejende tilbud, ja så kan forældrenes beta-ling blive både højere og lavere.For en yderligere redegørelse af regelgrundlaget og de bereg-ningsregler, der gælder for henholdsvis privatinstitutioner ogkommunale dagtilbud, kan jeg henvise til besvarelsen afspørgsmål 332.Det strider efter min vurdering ikke imod ønsket om lige ad-gang til de danske daginstitutioner, at der anvendes disse reg-ler for fripladstilskud.For at blive godkendt som privatinstitution, skal institutionenleve op til de indholdskrav, der er fastsat i loven. Privatinstitu-Side 2 af 4

tionerne skal blandt andet leve op til de krav, som kommunenstiller til sine egne institutioner.Derimod har kommunen ingen indflydelse på taksten i privat-institutionen. Den fastsætter institutionen selv.Og kommunen kan ikke anvise plads i en privatinstitution. Deter forældrene selv, der vælger, at barnet skal optages i en pri-vatinstitution.Der kan derfor opstå situationer, hvor forældre oplever, at de-res fripladstilskud ikke dækker hele forældrebetalingen. Detskyldes, at de har valgt en privatinstitution, hvor udgifterne erhøjere end i de dagtilbud, som kommunen har indgået aftalemed eller selv driver.Denne merudgift skal de forældre, der har valgt tilbuddet, selvbetale. Det skyldes hensynet til kommunens øvrige skattebor-gere.Jeg mener ikke, det kan være rimeligt, at kommunens øvrigeskatteborgere, skal betale for at nogle forældre har valgt attakke nej til et kommunalt dagtilbud og i stedet har valgt enplads i en privatinstitution.Når vi taler om lige adgang til daginstitutioner, er det samtidigvigtigt at pointere, at alle kommuner er forpligtede til at be-handle alle børn lige, når de anviser pladser i kommunensdagtilbud.På samme måde skal privatinstitutionerne overholde ligheds-princippet, når de opstiller retningslinjer for optagelse i insti-tutionerne. Derudover har de forbud mod at diskriminere påbaggrund af køn, religion og race, når de anviser plads i insti-tutionen.Det er derfor min overbevisning, at der i dag er lige adgang tilen plads i de danske daginstitutioner.Jeg mener heller ikke, at privatinstitutioner medfører socialskævvridning. Tværtimod er privatinstitutionerne jo netopmed til at øge mangfoldigheden på dagtilbudsområdet, såalle

forældre får muligheden for at tilrettelægge deres hverdag påbedst mulig måde.Det frie valg er også med til at give forældrene mere indfly-delse på deres børns hverdag. Ved at kunne vælge ud fra envifte af tilbud, kan forældrene vælge de rammer, som de synespasser bedst til deres barn. Privatinstitutioner kan jo for ek-sempel være tilrettelagt ud fra en særlig pædagogik eller til-gang, som netop tiltaler nogle forældre.Samtidig kan de forældre med de laveste husstandsindkomsterjo netop få det økonomiske fripladstilskud med til at kompen-sere for egenbetalingen til en plads i en privatinstitution. Detat ”pengene følger barnet” er en af grundstenene bag det frievalg på dagtilbudsområdet.Endelig vil jeg på det kraftigste tilbagevise, at kommunaledagtilbud skulle være dårligere end privatinstitutioner. Jeg måsige, at jeg på ingen måde deler spørgerens syn på de kommu-nale dagtilbud som B institutioner.Tværtimod har vi i Danmark nogle af verdens bedste dagtil-bud. Vi er internationalt berømmede for vores dagtilbud, og vier et af de lande i OECD, der bruger flest penge på dagtil-budsområdet. Derudover viser flere undersøgelser, at bruger-tilfredsheden er i top.Jeg synes derfor, at det er meget bekymrende og direkte for-kert, når spørgeren forsøger at fremkalde et billede af dekommunale dagtilbud i Danmark som B institutioner.

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Pernille Vigsø Bagge (SF).