Socialudvalget 2008-09
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 19. juni 2009
THA/ J.nr. 2009-4522
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 2. juni 2009følger hermed indenrigs- og socialministerens endelige svar påspørgsmål nr. 422 (SOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fraRené Skau Björnsson (S).
Spørgsmål nr. 422:”Ministeren bedes udtømmende gøre rede for, hvad det er, der i henhold tillov om social service karakteriserer hhv. et hjælpemiddel og et forbrugsgo-de, samt hvad det er, der kan betyde, at et hjælpemiddel kan ændre karaktertil at blive et forbrugsgode?”
Svar:Definitionen på hjælpemidler kan udledes af ankepraksis, mens definitionenpå forbrugsgoder fremgår af § 16, stk. 2, i bekendtgørelse om hjælp til an-skaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven.Ved hjælpemidler forstås produkter, der er fremstillet med henblik på at af-hjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Forbrugsgoder omfatterprodukter, som er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligtforbrug hos befolkningen i almindelighed.Der er således ingen udtømmende opregning i lovgivningen af, hvilke pro-dukter der er hjælpemidler, og hvilke der er forbrugsgoder. Vurderingen af,om et givent produkt er et hjælpemiddel eller et forbrugsgode, foretagesderfor af kommunerne, de sociale nævn og Ankestyrelsen i forbindelse medafgørelsen af konkrete sager.Generelt er hjælpemiddel- og forbrugsgodeområdet karakteriseret af enudvikling, hvor et givent produkt på baggrund af samfundsudviklingen kanændre status fra et hjælpemiddel til et forbrugsgode. Det kan ikke udtøm-
2
mende angives, hvilke momenter der skal lægges vægt på ved vurderingenaf, om et specifikt produkt har ændret status, men produktets hovedformål,målgruppe, udbredelse m.v. vil kunne inddrages.Karen Ellemann/ Karin Ingemann
