SOU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 404: Spm. om ministeren mener, at det er udtryk for god social- og integrationspolitik, når man ansætter medarbejdere uden relevant uddannelse til at varetage den konkrete indsats overfor unge med komplicerede dobbeltdiagnoser, til indenrigs- og socialministeren

Spørgsmål nr. 404:”Mener ministeren, at det er udtryk for god social- og integrationspolitik, nårman ansætter medarbejdere, herunder de såkaldte støttekontaktpersoner,som oftest er de unges eneste kontakt til myndighederne, og dermed ogsåden eneste mulighed for behandling, uden relevant uddannelse til at vareta-ge den konkrete indsats overfor unge med komplicerede dobbeltdiagnoser,herunder stofmisbrug og psykisk sygdom? Ministeren bedes redegøre for,om der fra statens side, f.eks. via krav i lovgivningen, bekendtgørelser m.v.,er fastsat krav til uddannelsesniveau og erhvervserfaring hos ansatte i f.eks.sikrede institutioner, sanktionsinstitutioner/sanktionspladser (ungdomssank-tionen), gadeplansprojekter, støttekontaktpersonordninger (mentorordnin-ger), klubber og forskellige former for væresteder?”

Svar:Hvis unge har behov for særlig støtte, herunder behov for behandling pågrund af komplicerede dobbeltdiagnoser, stofmisbrug og psykisk sygdom,skal kommunen lave en (§ 50) undersøgelse af de unge og deres forhold.Denne undersøgelse er en forudsætning for at kunne yde støtte til den unge,herunder bevilge en kontaktperson til den unge. Undersøgelsen skal såle-des munde ud i en begrundet stillingtagen til, om den unge har behov forsærlig støtte og i givet fald, hvori denne støtte bør bestå.

Formålet med en kontaktperson er, at den unge får en fast voksenkontaktbl.a. fordi den unges familie ikke har ressourcer til at yde denne støtte jf.også besvarelse af spørgsmål 402 om formålet med brug af kontaktperso-ner. En kontaktpersons opgave er ikke at behandle den unge for fx psykisksygdom og stofmisbrug. Hvis den unge tildeles en kontaktperson, har kom-munen løbende pligt til at følge op på indsatsen og vurdere, om indsatsen erhensigtsmæssig, set i forhold til den unges problemer.Viser § 50 undersøgelsen, at den unge, fx på grund af en kompliceret dob-beltdiagnose, har behov for behandling, skal kommunen sørge for, at denunge får en behandling, som tilgodeser den unges behandlingsbehov. Be-handlingen kan foregå på en offentlig behandlingsinstitution, et godkendtsocialpædagogisk opholdssted for unge eller et privat behandlingstilbud tilstofmisbrugere.Det er kommunerne, der godkender døgninstitutioner og private opholdsste-der og private behandlingstilbud til stofmisbrugere. I forbindelse med god-kendelsen, skal kommunen sikre, at der på de enkelte anbringelsesstederog behandlingstilbud er kvalificeret personale, som varetager behandlingenaf de unge. Dette udelukker dog ikke, at der på det enkelte anbringelsesstedogså ansættes personale, som ikke har fx en pædagogisk uddannelse.Der er ikke fra statslig side fastsat krav i lovgivningen om uddannelsesni-veau og erhvervserfaring hos ansatte på institutioner for unge. Derimod erder krav om, at unge kun må anbringes på anbringelsessteder og i behand-lingstilbud, som er godkendt af kommunen.Jeg kan endvidere oplyse, at der i bekendtgørelsen om kommunernes tilsynmed og godkendelse af private opholdssteder, botilbud og private behand-lingstilbud for stofmisbrugere er fastsat regler om, at kommunalbestyrelsenskal godkende den samlede medarbejdergruppes personlige og faglige kva-lifikationer i forhold til målgruppen og i særlige tilfælde kan indkalde medar-bejdere med en utraditionel uddannelsesmæssig baggrund til en samtale.Kommunalbestyrelsen kan, som godkendende myndighed, indhente rele-vante oplysninger om medarbejderne, herunder om uddannelsesbaggrundog evt. straffeattest. Det er dog opholdsstedets ledelse, der har ansvaret forpersonalets ansættelse.Når det drejer sig om offentlige kommunale eller regionale institutioner, her-under sikrede institutioner, er det driftsherren (kommunen eller regionen),som har ansvaret for medarbejdergruppens personlige og faglige kvalifikati-oner.