SOU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 402: Spm. om kommentar til artiklen "Kommune fyrer Nørrebro-unges støttepersoner" fra Politiken.dk den 9. marts 2009, til indenrigs- og socialministeren

Spørgsmål nr. 402:”Ministeren bedes kommentere vedhæftede artikel "Kommune fyrer Nørre-bro unges støttepersoner" fra Politiken.dk den 9. marts 2009, herunder detfaktum at Socialcenter Nørrebro har valgt at fyre 56 ud af 76 støtte- og kon-taktpersoner på Nørrebro pr. 31. marts 2009, og i stedet ansætte 12-14 fuld-tidsansatte, fordi indsatsen skal målrettes, gøres fleksibel og mere professi-onel med henblik på at imødegå områdets sociale og integrationsmæssigeproblemer, og ministeren bedes forholde sig til, om det er særligt tillidsska-bende for den kommunale indsats på området, når man tilsyneladende i enlængere periode har valgt at fastholde et personale, der ikke har formået atlevere en tilstrækkelig professionel indsats overfor problematiske unge, ogførst skrider til handling, når områdets problemer eksploderer i en bandekrigog generelle sociale integrationsmæssige problemer?”

Svar:Udgangspunktet for at tilbyde den unge en kontaktperson, er at den ungeskønnes at have behov for en fast voksenkontakt, som den unges egenfamilie ikke kan opfylde. Kontaktpersonen kan yde støtte på mange områder,alt efter hvad den unge har behov for. En kontaktperson skal forholde sig tilden unges totale situation. Det er derfor væsentligt, at den, der udpeges, eren person, som den unge føler sig tryg ved, og hvor der eksisterer et tillids-forhold mellem den unge og kontaktpersonen. Det kan være en person, denunge kender i forvejen, eller en person, hvor det vurderes, at der kan skabeset tillidsforhold.

Jeg ved, at kommunerne organiserer arbejdet med kontaktpersoner på for-skellige måder. Nogle kommuner foretrækker at have faste fuldtidsansattemedarbejdere, der fungerer som kontaktpersoner, mens andre kommunerfinder kontaktpersoner fra sag til sag, ud fra hvem den unge har tillid til, ogforvaltningen har kendskab til.Begge måder at organisere sig på, har fordele og ulemper.Fordelene ved at have faste kontaktpersoner er muligheden for løbende atefteruddanne kontaktpersonerne, samtidig med at de kan trække på deresegne og de andre kontaktpersoners erfaringer. Ulempen er, at der ikke påforhånd er skabt et tillidsforhold til den unge, men at det først skal til at op-bygges.Fordelen ved at finde kontaktpersoner fra sag til sag er, at man kan trækkepå personer, som den unge kender i forvejen og har et tillidsforhold til.Ulempen er, at erfaringsudveklingen har vanskeligere forhold, der kan ikkeetableres en løbende efteruddannelse og det kan være svært at finde enperson i den unges nærmiljø, som har både de rette kompetencer og viljen tilat være kontaktperson.Det er op til den enkelte kommune at træffe beslutning om organiseringen afderes kontaktpersoner. Også selv om det betyder, at organiseringen ændrersig undervejs. Man skal være opmærksom på, at en ændring i organiserin-gen ikke nødvendigvis har noget at gøre med, at de eksisterende kontakt-personer ikke er gode nok, men kan hænge sammen med et ønske om atændre organiseringen, fx pga. rekrutteringssituationen, mulighederne forerfaringsudveksling eller andre forhold. Kommunen har således pligt til lø-bende at følge op på, om de foranstaltninger, som udsatte børn og ungetilbydes, er formålstjenstlige. Kommunen har ligeledes pligt til at ændre ind-satsen, hvis der skulle vise sig behov herfor.