SOU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 395: Spm. om hvilke erfaringer, der er gjort med indførelsen af ungdomssanktionen, til indenrigs- og socialministeren

Svar:Loven om ungdomssanktionen trådte i kraft 1. juli 2001.Jeg kan oplyse, at indholdet i ungdomssanktionen efterfølgende er blevetevalueret af SFI i 2005. Justitsministeriets Forskningsenhed har i 2004 laveten delredegørelse om forløbet af ungdomssanktionens første år, og i 2006en afsluttende redegørelse om ”Ungdomssanktionens forløb”. Justitsministe-riets Forskningsenhed har endvidere i undersøgelsen ”Ungdomssanktionen– En effektevaluering” fra februar 2009 undersøgt effekterne af ungdoms-sanktionen med hensyn til recidiv.Evalueringen fra SFI fra 2005 omfattede, som nævnt, indholdet i ungdoms-sanktionen. Evalueringen viste, at det var svært at få etableret en sammen-hæng i indholdet i de 3 faser. Opdelingen i 3 faser medførte, at forskelligeaktører varetog hver sin fase. Kommunen, som skulle være garant for sam-

menhængen, manglede ofte erfaringer og viden på området. De udredningerog handleplaner, som skulle sikre indholdet og sammenhængen i faserne,blev ikke udarbejdet systematisk og var ofte mangelfulde. Hertil kom, at deunge og deres forældre sjældent blev inddraget i udarbejdelsen af handle-planen, sådan som der er lagt op til i loven.På baggrund af evalueringen fra SFI blev der i efteråret 2005 nedsat enekspertgruppe, som blandt andet med udgangspunkt i evalueringen skullekomme med anbefalinger til en styrkelse af indholdet af ungdomssanktionen.Anbefalingerne fra ekspertgruppen omfatter blandt andet, at udredningen afden unge skal ske i varetægtsperioden, at der sikres en sammenhæng mel-lem de 3 faser via en koordinator og netværksmøder, at de unge og deresforældrene inddrages i forløbet, og at der udarbejdes et dokumentationssy-stem, som sikrer, at der løbende følges op på målsætningerne for og effek-ten af indsatsen.Anbefalingerne fra ekspertgruppen resulterede i et lovforslag om styrkelse afungdomssanktionen, som indeholdt følgende punkter:Målretning af handleplaner, så det sikres, at de unge kommer igang med en uddannelse eller i beskæftigelse.Sammenhæng i de 3 faser, opfølgning og inddragelse af relevanteparter, sikres ved at der tilknyttes en koordinator til den enkelte un-ge, som skal koordinere indsatsen i de 3 faser og være ansvarlig forat afholde netværksmøder, hvor den unge, forældrene, sagsbe-handleren og en repræsentant fra institutionen mv. inddrages ogansvarliggøres.Beskrivelse af, hvilke forhold anbringelsessteder, som modtagerkriminelle unge, skal leve op til.(Dette er indarbejdet i tilbudsporta-len)Mulighed for, at de sikrede afdelinger kan foretage undersøgelse afpersoner eller opholdsrum.Udvikling af et dokumentationssystem med henblik på at kunne do-kumentere indsatsen og forbedre indsatsen på sigt.

Loven om styrkelse af ungdomssanktionen trådte i kraft d. 1. august 2007.Der er afsat midler til evaluering af ændringerne i loven. Igangsætningen afevalueringen afventer anbefalingerne fra Kommissionen vedr. ungdomskri-minalitet. Kommissionen forventes at aflægge betænkning i september 2009.Med hensyn til hvor stor en procentdel af de i lovforslaget nævnte unge, somhar været igennem sanktionen, der efterfølgende har begået ny kriminalitet,samt tilbagefaldsprocenten for unge i den samme kategori, som ikke er ble-vet idømt ungdomssanktionen, men som har modtaget fængselsstraf, harjeg bedt om bidrag fra Justitsministeriet.

Justitsministeriet har oplyst følgende:”Justitsministeriet har ved brev af 26. februar 2009 sendt rapporten ”Ung-domssanktionen – En effektevaluering” til Folketingets Retsudvalg. Rappor-ten, der er udarbejdet af Justitsministeriets Forskningskontor, har til formål atbelyse den eventuelle kriminalpræventive effekt af at blive idømt en ung-domssanktion i forhold til ubetinget fængselsstraf, der var alternativet indenungdomssanktionens gennemførelse.Effektevalueringen er baseret på de ungdomssanktioner, der er idømt i peri-oden 1. juli 2001 til 31. august 2006, i alt 416 domme. Denne gruppe sam-menlignes med en kontrolgruppe, der består af 438 ubetingede fængsels-domme, der er idømt i perioden 1. januar 1998 til 30. juni 2001, og hvor denudmålte ubetingede fængselsstraf er på minimum 30 dage og maksimum 1år og 6 måneder. For begge grupper gælder det, at de unge har været 15-17år på gerningstidspunktet.Som led i effektevalueringen har man målt recidivet (tilbagefald til ny krimi-nalitet) for begge grupper. Fastsættelse af målingstidspunktet eller observa-tionsperioden volder særlige problemer i en undersøgelse, der som dennesammenligner en gruppe, der løslades efter afsoning af en frihedsstraf, meden gruppe, der under en toårig sanktion gennemløber forskellige faser medforskellige grader af frihed eller ufrihed, og dermed forskellige grader af mu-lighed for at begå kriminalitet. På denne baggrund har man for de ungdoms-sanktionsdømte valgt at måle recidiv både efter afslutningen af sanktionensfase 1 (anbringelse i en sikret døgninstitution for børn og unge) og eftersanktionens endelige ophør. Man har desuden valgt at måle recidiv generelt,dvs. tilbagefald til alle former for lovovertrædelser, som fører til en fældendestrafferetlig afgørelse, og man har målt recidiv til en frihedsstraf (herunderforlængelse af ungdomssanktionen). Endvidere har man undersøgt omfan-get af nye domme i observationsperioden (recidivfrekvens).Når recidivet målesefter afslutningen af ungdomssanktionens fase 1,recidi-verer 73 pct. af de unge, som er idømt en ungdomssanktion, mens 80 pct. afde unge, som er idømt en ubetinget dom, og hvis recidiv måles efter løsla-delsen fra fængselsstraffen, recidiverer. For så vidt angår recidiv til friheds-straf er der tale om 49 pct. af de unge, der er idømt ungdomssanktion, og 63pct. af de unge, der er idømt ubetinget fængselsstraf. For så vidt angår om-fanget af recidiv viser undersøgelsen, at 19 pct. af de unge, der er idømtungdomssanktion, har en høj individuel recidivfrekvens, målt som mindst trenye strafferetlige afgørelser i observationsperioden, mens 38 pct. af de un-ge, der er idømt ubetinget fængselsstraf, har en høj individuel recidivfre-kvens. Disse resultater skal ses i lyset af, at de ungdomssanktionsdømte harværet anbragt i (åben) institution i en del af observationsperioden, og atderes muligheder for at begå ny kriminalitet dermed har været begrænsede.

Når recidivet målesefter ungdomssanktionens ophør,viser undersøgelsen,at 78 pct. af de unge, der er idømt ungdomssanktion, recidiverer, mens 80pct. af de unge, der er idømt ubetinget fængselsstraf, recidiverer. For så vidtangår recidiv til frihedsstraf er der tale om 51 pct. af de unge, der er idømtungdomssanktion, og 63 pct. af de unge, der er idømt ubetinget fængsels-straf. Undersøgelsen viser desuden, at 31 pct. af de unge, der er idømt ung-domssanktion, har en høj individuel recidivfrekvens, mens 38 pct. af de un-ge, der er idømt ubetinget fængselsstraf, har en høj recidivfrekvens.For at kunne måle og sammenligneeffektenaf ungdomssanktionen og ube-tinget fængselsstraf er det dog nødvendigt at kontrollere for forskelle i krimi-nel belastning og i de sociale baggrundsoplysninger, idet forskelle i kriminelog social belastning kan influere på recidivrisikoen. Til dette formål har manindhentet oplysninger dels om tidligere kriminalitet og straffe fra Kriminalre-gisteret, dels om de unges opvækstforhold, anbringelser uden for hjemmet,skilsmisser i familien, forældrenes uddannelse og socioøkonomiske forholdmv. fra Danmarks Statistik.Når der tages højde for oplysningerne om kriminel belastning og social bag-grund, viser undersøgelsen, at unge, der er blevet idømt en ungdomssankti-on, generelt har en lavere recidivrisiko end unge, der er blevet idømt enubetinget fængselsstraf, når recidivet måles efter ophøret af fase 1 i ung-domssanktionen.Måler man recidivet efter ungdomssanktionens ophør, og tager man samti-dig højde for forskellene i kriminel belastning og social baggrund, viser un-dersøgelsen, at unge, der er idømt en ungdomssanktion, har lavere risiko forrecidiv til frihedsstraf end unge, der er idømt ubetinget fængselsstraf. For såvidt angår de øvrige recidivmålinger (recidiv generelt og recidivfrekvens)viser undersøgelsen, at sanktionsformen ikke har betydning for recidivrisiko-en.Hvorvidt de ovennævnte resultater af effektmålingen er en korrekt afspejlingaf forholdene, eller om de er påvirket af den udvælgelse, der sker af unge tilungdomssanktionen, og af en periodeeffekt, vides ikke. Der redegøres nær-mere for disse forhold i rapporten. Den udvælgelse, der sker af unge til ung-domssanktionen, kan betyde, at den målte kriminalpræventive effekt af ung-domssanktionen reelt er større, eller den kan betyde det modsatte, idet detafhænger af, om der ved indstillingen til og idømmelsen af en ungdomssank-tion primært er fravalgt unge lovovertrædere med en dårlig prognose ellerunge lovovertrædere med en god prognose med hensyn til recidiv.”