Spørgsmål nr. 385 fra Folketingets Socialudvalg (Alm. del):

”Som opfølgning på Netværket vedrørende Domfældte Ud-viklingshæmmedes foretræde for Socialudvalget torsdag den14. maj 2009, jf. SOU alm. del bilag 321, bedes ministerenredegøre for mulighederne for at etablere fælles regler forkriminalforsorgens tilsynsopgave og kommunernes kriminal-præventive tilsynsopgave med domfældte udviklingshæm-mede, herunder for at etablere tilsyn, hvor begge parter ind-går.”

Svar:

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at Kriminalforsorgen haropbygget en ekspertise i håndtering af tilsynsopgaven for strafegnedepersoner samt for personer, der ikke straffes, fordi de på gerningstids-punktet var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der måligestilles hermed.Et væsentligt element af tilsynsindholdet er fokuseringen på kriminalite-ten, herunder de oplevede årsager til den, og en fremadrettet handleplanfor tilrettelæggelsen af en tilværelse uden kriminalitet.Personer, der ikke anses for strafegnede på grund af psykisk udviklings-hæmning (mentalt retarderede), vil sjældent have de kognitive færdighe-der (dvs. evnen til at planlægge, tænke, huske, tage initiativ, kommunike-re og løse problemer på en hensigtsmæssig måde), der er nødvendige forat forstå baggrund og rækkevidde af de kriminelle handlinger, og de viltypisk mangle evnen til den fremadrettede planlægning, der gøres brug afi Kriminalforsorgens tilsynsforløb. De idømmes derfor en foranstaltning isocialt regi.Som beskrevet af Det Centrale Handicapråd i ”Anbefaling af initiativerift. domfældte udviklingshæmmede”, der er vedhæftet som bilag tilspørgsmålet, er den sociale indsats en fundamentalt anderledes indsatsend den, der foregår i Kriminalforsorgens regi. Indsatsen tager ikke ud-gangspunkt i, at vedkommende er dømt for en kriminel handling, men ipersonens behov for hjælp ud fra sine aktuelle udviklingsmuligheder.Det er Direktoratet for Kriminalforsorgens opfattelse, at det må anses forat være helt afgørende, at det er personer med kendskab til de psykiskudviklingshæmmedes særlige muligheder og behov, som har tilsynet meddem, og det er nødvendigt for en effektiv indsats, at disse personer har et2

indgående kendskab til de sociale muligheder, som kommunerne lokaltkan tilbyde.Det er Direktoratet for Kriminalforsorgens vurdering, at de foranstalt-ningsdømte udviklingshæmmede ikke vil kunne indgå i et almindeligttilsynsforløb hos Kriminalforsorgen. Endvidere ville Kriminalforsorgen igivet fald under alle omstændigheder skulle inddrage den relevantekommune, hvis den dømte skal have et socialt tilbud, idet kommunen erbevilgende myndighed, og Kriminalforsorgen derfor alene vil kunne ind-stille til kommunen, at en foranstaltningsdømt har brug for et bestemtsocialt tilbud.Erfaringer fra forskellige samarbejdsrelationer viser endvidere, at jo flereaktører, der involveres, jo større bliver koordineringsopgaven, og jo svæ-rere kan det blive at fastholde et ansvar og sikre den nødvendige kontinu-itet.Det er derfor på det foreliggende grundlag Direktoratet for Kriminalfor-sorgens opfattelse, at fælles regler om tilsyn både af Kriminalforsorgenog af kommunerne med domfældte kriminelle udviklingshæmmede næp-pe vil være hensigtsmæssige og gavnlige for de domfældte udviklings-hæmmede. Direktoratet for Kriminalforsorgen er naturligvis indstillet påi fornødent omfang at drøfte og udveksle erfaringer med de relevantemyndigheder på dette område om udførelse af tilsyn med personer, der erdømt for kriminalitet.