SOU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 371: Spm. om en redegørelse for det spørgsmål om Udlandsbekendtgørelsen, som europaparlamentsmedlem Poul Nyrup Rasmussen i 2008 har rejst over for kommissær Spidla, til indenrigs- og socialministeren

Svar:Spørgsmålet må forstås således, at der ønskes en redegørelse vedrørendeoverensstemmelsen mellem danske regler om handicapkompenserendehjælp under ophold i udlandet og EU-retten.Handicapkompenserende hjælp efter serviceloven er betinget af, at modta-geren af hjælpen har lovligt ophold i Danmark. Som en undtagelse hertilfindes der i EU-retten (EF-forordning 1408/71) regler om hjælp under opholdi andre EU-lande. Forordningen udpeger, hvilket medlemsland der skal ydehjælpen, når modtageren af hjælpen opholder sig inden for EU, og efterhvilket medlemslands nationale regler hjælpen skal bedømmes.Meget overordnet kan EF-forordningen sammenfattes således, at såvel na-turalydelser (f.eks. hjælpemidler) som kontantydelser (f.eks. merudgifter ogborgerstyret personlig assistance) skal ydes efter reglerne i det medlems-land, hvor man opholder sig. Som en undtagelse hertil kan nævnes, at manunder opholdet i et andet EU-land forbliver socialsikret i det EU-land, mankommer fra. I denne situation vil kontantydelser skulle ydes efter reglerne i

det land, hvor man er socialsikret, mens naturalydelser skal ydes i opholds-landet. Man forbliver f.eks. socialsikret i det oprindelige opholdsland, hvisman er udstationeret, eller hvis man udelukkende modtager pension fra detoprindelige opholdsland.En anden undtagelse til reglen om, at hjælp efter serviceloven er betinget aflovligt ophold i Danmark, er bekendtgørelse om ydelser efter lov om socialservice under midlertidige ophold i udlandet (udlandsbekendtgørelsen). Efterudlandsbekendtgørelsen bevarer borgeren den handicapkompenserendehjælp efter serviceloven, som den pågældende allerede er bevilget, under etmidlertidigt udlandsophold. Det er dog en forudsætning, at der er tale omhjælp i form af nødvendige merudgifter til børn (§ 41), tabt arbejdsfortjeneste(§ 42), Ledsageordning for unge (§ 45), borgerstyret personlig assistance (§96), ledsageordning for voksne (§ 97), støtte- kontaktpersonordningen fordøvblinde (§ 98), Merudgifter til voksne (§ 100), hjælpemidler (§ 112), for-brugsgoder (§ 113), handicapbil (§ 114) eller pasning af nærtstående (§118). Varigheden af hjælpen under det midlertidige udlandsophold i det en-kelte tilfælde afhænger af formålet med hjælpen og de konkrete omstændig-heder, herunder karakteren af hjælpen.Herudover - det vil sige ved siden af den hjælp, som borgeren bevarer - erdet muligt i særlige tilfælde efter en konkret vurdering at få hjælp til dækningaf ekstra omkostninger, som er forbundet med kortvarige udlandsferier. Deter efter ankepraksis en betingelse, at hjælpen er særligt påkrævet eller enafgørende forudsætning for gennemførelsen af rejsen, ligesom det er enbetingelse, at ferien ikke overstiger ca. 14 dage.Ud fra det almindelige princip om EU-rettens forrang vil EF-forordningen gåforud for udlandsbekendtgørelsen i de tilfælde, hvor begge forskrifter regule-rer samme situation. Kun, hvor EF-forordningen ikke regulerer en given situ-ation, vil sagen skulle bedømmes efter udlandsbekendtgørelsens regler. Derfindes derfor ikke at være uoverensstemmelse mellem EU-retten og ud-landsbekendtgørelsen.Det vurderes, at reglerne ud fra deres indbyrdes sammenhæng sikrer, atingen borgere ved ophold i andre EU-lande vil have udækkede hjælpebe-hov. Enten vil borgerne have ret til hjælp i kraft af EU-retten, eller også finderudlandsbekendtgørelsen anvendelse. Det må vurderes konkret i hver enkeltsag, hvilket regelsæt der finder anvendelse, og hvilken hjælp borgerne harret til.Det kan herudover oplyses, at Indenrigs- og Socialministeriet ikke ses athave afgivet skriftlig udtalelse på baggrund af den henvendelse, som liggertil grund for det stillede spørgsmål, men i forbindelse med forhandlingerneom den nye implementeringsforordning 883, som skal afløse den nugælden-