SOU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 369: Spm. om, ministerens holdning til at forbedre børns mulighed for at forblive i egen familie i slægtsanbringelse, f.eks. hos bedsteforældrene, når forældrene ikke længere kan varetage børnenes tarv, til indenrigs- og socialministeren

Spørgsmål nr. 369:” Hvad er ministerens holdning til at forbedre børns mulighed for at forblive iegen familie i slægtsanbringelse, f.eks. hos bedsteforældrene, når forældre-ne ikke længere kan varetage børnenes tarv, herunder bedes ministerenredegøre for eventuelle tidligere initiativer på området samt komme med etbud på argumenterne for og imod at forbedre børns mulighed for at forblive iegen familie, når forældrene ikke længere kan varetage børnenes tarv, samtredegøre for om kommunerne i hvert tilfælde undersøger muligheden for atforblive i egen familie?”Svar:Det er for mig helt grundlæggende, at samfundets støtte til udsatte børn ogunge gives sammenhængende med fokus på det enkeltes barns behov ogressourcer.Kontinuitet og nærhed er afgørende vigtigt for børns trivsel og for evnen til atknytte følelsesmæssige bånd og opbygge tillidsrelationer. I det perspektivkan muligheden for at anbringe et barn eller en ung inden for familien væreet vigtigt alternativ til andre former for foranstaltninger. Derfor er jeg positivoverfor muligheden for slægtsanbringelser.Internationalt er der forskningsmæssigt belæg for at sige, at børn i slægts-pleje klarer sig bedre i forhold til børn i traditionel familiepleje på en rækkeområder, herunder færre adfærdsproblemer, en større trivsel samt en højerekontinuitet i anbringelsen. (The Campbell Collaboration, januar 2009).En slægtsanbringelse kan naturligvis også være både problem- og dilemma-fyldt for barnet og familien, hvorfor det under alle omstændigheder er vigtigt,

at valget af anbringelsessted sker ud fra en udredning, efter servicelovens §50, med en konkret vurdering af, hvorvidt der i barnets eller den unges net-værk er personer, der har ressourcer til at imødekomme barnets behov.Kommunen har pligt til at gennemføre en § 50 – undersøgelse i alle de sa-ger, hvor en anbringelse kan komme på tale, for derigennem at få et godtgrundlag for valg af indsats.I forhold til eventuelle tidligere tiltag på området vil jeg først og fremmesthenvise til anbringelsesreformen, der har som et mål i højere grad at udnytteressourcer i familien. Reformen, der trådte i kraft i 2006, rummer en rækkebestemmelser om inddragelse af familien og de nære relationer.Et andet tiltag handler ligeledes om at inddrage familien og netværk i de oftekonfliktfyldte og svære socialsager, når et barn skal anbringes udenforhjemmet. Kampagnenwww.inddrag.nuunder Servicestyrelsen er støttet afsatspuljepartierne og tilbyder kommunerne både konsulentstøtte, viden oginspiration til, hvordan man mere systematisk kan bruge en række metodertil at inddrage børn og unges netværk.Jeg kan endvidere oplyse, at Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,SFI, som en del af evalueringen af anbringelsesreformen arbejder på enrapport om slægtspleje, der bl.a. skal belyse kendetegn, forskelle og lighederi forhold til traditionelle anbringelser i plejefamilier. Rapporten forventes of-fentliggjort til oktober 2009.