Socialudvalget 2008-09
SOU Alm.del
Offentligt
698112_0001.png
698112_0002.png
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 12. juni 2009
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
MBN/ J.nr. 2009-4204
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 15. maj 2009følger hermed indenrigs- og socialministerens endelige svar påspørgsmål nr. 360 (SOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fraMette Frederiksen (S).
Spørgsmål nr. 360:”Ministeren bedes kommentere fortroligt omdelt henvendelse, jf. SOU alm.del - bilag 332”.
Svar:Når børn og unge anbringes uden for hjemmet, er det helt afgørende, at detsker under betryggende rammer. Både den stedlige kommune, hvor op-holdsstedet er beliggende, og den anbringende kommune, som har truffetafgørelse om anbringelse, har et ansvar i den sammenhæng.Den stedlige kommune er efter servicelovens § 148 a forpligtet til at godken-de og føre tilsyn med anbringelsessteder beliggende i kommunen. Kommu-nen har med andre ord ansvaret for at sikre, at anbringelser på tilbud i kom-munen sker under betryggende rammer såvel fysisk som organisatorisk,økonomisk og ikke mindst pædagogisk. I forhold til private opholdssteder erdenne forpligtelse reguleret i en særskilt bekendtgørelse, der nærmere fast-lægger indhold og krav til godkendelsen af og tilsynet med private opholds-steder. Heraf fremgår det klart, at den godkendende kommune skal forholdesig til stedets fysiske rammer, herunder sikre at disse er egnede til formålet.Der er ikke i lovgivningen fastsat krav til hyppigheden af driftsorienteredetilsynsbesøg, men det forudsættes, at der føres et aktivt og tilstrækkeligttilsyn, således at forholdene og rammerne på anbringelsesstedet til enhvertid er forsvarlige.
2
Den anbringende kommune er efter servicelovens § 148 forpligtet til at føreløbende tilsyn med barnets forhold under anbringelsen. Formålet med tilsy-net er bl.a. at sikre et godt udbytte af anbringelsen og sikre, at anbringelsenophører, når der ikke længere er grundlag for den. Hvordan tilsynet tilrette-lægges mest hensigtsmæssigt, vil variere fra sag til sag. Det følger dog af §148, stk. 3, at kommunen mindst én gang om året skal tale med barnet un-der tilsynsbesøg på anbringelsesstedet. Formålet er at få et førstehåndsind-tryk af det pågældende barn og af barnets egen vurdering af situationen.Bestemmelsen i lovgivningen er alene et minimumskrav. Kommunalbestyrel-sen skal altid vurdere, hvor ofte samt hvordan der skal føres tilsyn. Det vil ihvert enkelt tilfælde bero på det enkelte barns behov.Hvis den stedlige kommune forsømmer at opfylde sin pligt til at føre tilsynmed overholdelse af de krav, der følger af godkendelsesgrundlaget for etanbringelsessted beliggende i kommunen, herunder at de fysiske rammer eregnede til formålet, er der mulighed for at rette henvendelse til statsforvalt-ningen. Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunen overholder denlovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Statsforvaltningenbeslutter selv, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag.I forhold til sagens øvrige elementer kan jeg ikke forholde mig konkret tildisse, da jeg ikke er nærmere bekendt med sagens omstændigheder. Jegmå derfor henvise til, at forældrene og unge, der er fyldt 15, har adgang til atklage til det sociale nævn over afgørelser om omfanget og udøvelsen afsamvær under anbringelse uden for hjemmet samt afgørelser om valg afanbringelsessted.Endelig vil jeg gøre opmærksom på, at Ankestyrelsen og de sociale nævnsiden 1. juli 2008 har haft mulighed for at tage afgørelser om valg af konkretanbringelsessted op af egen drift. Det vil fx være relevant i situationer, hvoret barn eller en ung er anbragt på et anbringelsessted, der ikke modsvarerbarnets eller den unges behov eller på anden vis ikke formår at imødekom-me dette. Ankestyrelsen og de sociale nævn har i sådanne sager mulighedfor at gå ind i sagen og pålægge kommunen at træffe en ny afgørelse omvalg af konkret anbringelsessted. Enhver kan rette henvendelse til Ankesty-relsen eller de sociale nævn.
Karen Ellemann/ Nina Eg Hansen