SOU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 358: Spm. om det er korrekt forstået, at der er forskellige regler for tavshedspligt i forskellige typer af tværfaglige samarbejde efter serviceloven, til indenrigs- og socialministeren

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 14. maj 2009følger hermed indenrigs- og socialministerens endelige svar påspørgsmål nr. 358 (SOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske afMette Frederiksen (S).

Spørgsmål nr. 358:”Er det korrekt forstået, at der er forskellige regler for tavshedspligt i forskel-lige typer af tværfaglige samarbejde efter serviceloven, idet repræsentanterfor socialforvaltningen i det kriminalitetsforebyggende arbejde i SSP-regi ikkehar tavshedspligt, mens repræsentanter for socialforvaltningen i et tværfag-ligt forum med andre kommunale fagpersoner om den forebyggende indsatsomkring en udsat familie, f.eks. i forbindelse med en § 49-ordning, har tavs-hedspligt, og vil ministeren redegøre for, hvorfor der er denne forskel?”

Svar:SSP-samarbejdet, som er et samarbejde mellem politi, skole og socialfor-valtning, har til formål at forebygge eller hindre kriminalitet blandt børn ogunge i kommunen. Samarbejdet foregår i lokale SSP-udvalg efter de ret-ningslinier, som Det Kriminalpræventive Råds udvalg for børn og unge udar-bejder. Hvad angår disse retningslinjer må jeg henvise til Justitsministeriet.

Overordnet omkring SSP-samarbejdet gælder det, at politiet i medfør afretsplejelovens § 115 b har hjemmel til at videregive oplysninger om enkelt-personers rent private forhold til andre myndigheder. Videregivelsen kanske, hvis det må anses for nødvendigt af hensyn til det kriminalitetsforebyg-gende samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi. Denne bestem-melse giver hjemmel til at fravige forvaltningslovens § 28 om forbud modvideregivelse af oplysninger om personers rent private forhold, og bestem-melsen er som udgangspunkt tænkt anvendt i tilfælde, hvor der er behov foren uformel drøftelse af et barns forhold, inden der er påbegyndt en konkretindsats i forhold til barnet. Bestemmelsen kan derfor være relevant, fx nårpolitiet kommer i kontakt med børn, der har tilknytning til en gruppe, hvorafen eller flere medlemmer er grebet i at begå en kriminel handling.

2Det bør imidlertid altid som hovedregel sikres, at forældremyndighedsinde-haveren og barnet eller den unge er indforstået med, at oplysningerne ud-veksles.Jeg er opmærksom på, at der kan være andre sammenhænge, som ikkeomhandler kriminalitetsforebyggende arbejde, hvor det kan være hensigts-mæssigt med bedre muligheder for udveksling af oplysninger mellem myn-digheder. Dette er derfor noget, som jeg synes vi skal drøfte i forbindelsemed Barnets Reform.