Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

CHC/ J.nr. 2008-6493

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 28. november 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 4. november 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 35 (SOU Alm. del), stillet efter ønske fra Christian H. Hansen, DF.

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 35:

 

”Ministeren bedes kommentere vedhæftede kronik "De anderledes unge" af Jens Kr. Gøttrik og Preben Engelbrekt bragt i Politiken den 29. oktober 2008.”

 

 

Svar:

 

Det er altid en meget ulykkelig situation, når et barn eller en ung mister sin mor eller far eller en anden nærtstående person. Det berører mig meget at høre om tilfælde, hvor en sådan tragedie har fundet sted. 

 

Som reglerne er, har kommunalbestyrelsen pligt til at yde en tidlig og forebyggende indsats over for børn og unge med særlige behov, herunder at sikre den nødvendige hjælp til de børn eller unge, som har behov herfor. Dette gælder også de børn og unge, som har mistet en nærtstående, og som på den baggrund får behov for særlig støtte. Hvilken form for støtte, der er den rigtige, afhænger af det enkelte barns eller den enkelte unges behov.

 

Kommunerne har således et klart ansvar for at hjælpe de børn og unge, som fx har mistet en forælder, og hvor hjælpen fra familien og netværket ikke er tilstrækkelig. Det ansvar skal kommunerne selvfølgelig leve op til.

 

Fra centralt hold er der også fokus på at hjælpe børn eller unge, der har behov for hjælp i forbindelse med forældres sygdom eller død. Blandt andet derfor er der ved satspuljeforhandlingerne i foråret 2008 afsat 20,4 mio. kr. til foreningen ”Unge og Sorg” over de næste fire år.  ”Unge og Sorg” har i april dette år oplyst, at ca. 70% af deres finansiering kommer fra Velfærdsministeriet.

 

Der er ligeledes over satspuljen for 2008-2011 afsat 32 mio. under inititativet Lige Muligheder til forsøg med netværks- og samtalegrupper for udsatte børn og unge. Puljen er målrettet foreninger, der udfører relevant arbejde med hensyn til netværksskabelse eller afholdelse af samtalegrupper for børn med store sociale problemer. Foreninger, der laver sådanne relevante aktiviteter for børn og unge, der har forældre med alvorlige sygdomme eller forældre, som er døde, kan således ansøge om midler fra puljen. 

 

Derudover vil jeg gerne rette opmærksomheden pÃ¥ § 18 – midlerne, som ogsÃ¥ nævnes i kronikken. Kommunerne er efter § 18 i serviceloven forpligtet til Ã¥rligt at afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Der er mulighed for, at flere kommuner kan gÃ¥ sammen om at give støtte til tværkommunale projekter. Det kunne fx være til et projekt med et rÃ¥dgivnings- og videncenter, som skitseres i kronikken. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der træffer beslutning om fordeling af midlerne.  

 

Endelig vil jeg gerne nævne, at der allerede findes en lang række af sorggrupper, som tilbydes børn og unge, der rammes af sorg. Nogle drives af kommunerne, andre af frivillige foreninger som Kræftens Bekæmpelse, Red Barnet eller Unge og Sorg.

 

 

Karen Jespersen

 

/ Nina Eg Hansen