Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 24. november 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 4. november 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 34 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 34:

 

”Ministeren bedes redegøre for resultaterne af undersøgelsen fra Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, der er refereret i vedhæftede artikel fra Berlingske Tidende den 28. oktober 2008, der viser, at studerende arbejder som socialrådgivere i danske kommuner.”

 

 

Svar:

 

Kommunerne skal naturligvis tilrettelægge deres arbejde, så det er kvalificerede personer, som varetager svære eller komplekse sager og træffer afgørelse i disse. Derfor finder jeg det bekymrende, hvis studerende varetager samme opgaver som socialrådgivere, sådan som der lægges op til i undersøgelsen.

 

Man skal imidlertid være opmærksom på, at selvom studerende arbejder som socialrådgivere og dermed for eksempel varetager sagsbehandlingsopgaver eller dele af administrationen, er dette ikke det samme som, at de studerende også træffer afgørelser i komplicerede sociale sager.

 

Det er Velfærdsministeriets vurdering, at de fleste kommuner ikke overlader afgørelser om anbringelse af et barn uden for hjemmet til den enkelte sagsbehandler. Afgørelserne træffes som oftest i et visitationsudvalg eller på visitationsmøder.

 

Hvad angår anbringelser uden samtykke er det ganske enkelt en umulighed, at socialrådgiverstuderende – såvel som færdiguddannede socialrådgivere - træffer afgørelse herom. Det er et lovkrav, at alle sager om anbringelse uden for hjemmet skal forelægges det kommunale børne og unge-udvalg. Børne og unge-udvalgene er de eneste, der har kompetence til at træffe afgørelse om anbringelse uden samtykke, jf. servicelovens § 58. Børne og unge-udvalgene skal bestå af tre medlemmer af kommunalbestyrelsen, en dommer og en pædagogisk-psykologisk sagkyndig, jf. Bekendtgørelse af forretningsorden for børn og unge-udvalgene § 1. På den måde er det sikret, at alle afgørelser om anbringelse uden samtykke træffes af flere kvalificerede personer.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Nina Eg Hansen