SOU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om kommentar til artikel om besøgsforbud på plejehjem, til indenrigs- og socialministeren

Spørgsmål nr. 313:”Ministeren bedes kommentere vedhæftede artikel fra Lokalavisen Østerbroaf 15. april 2009, vedrørende 100-årig der ikke må få besøg på GammelKloster Plejehjem”Svar:Jeg kan ikke kommentere på den konkrete sag, da de pårørende i sagen harmulighed for at klage over afgørelsen i det formelle klagesystem.Et besøgsforbud udstedt af en værge hører under værgemålsloven, somhører under Justitsministeriet. Justitsministeriet er anmodet om bidrag og haroplyst følgende:”Justitsministeriet kan oplyse, at reglerne om værgemål findes i værge-målsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 20. august 2007.Det fremgår bl.a. af § 5 i værgemålsloven, at der kan iværksættes værgemålfor den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæm-met psykisk udvikling eller anden form for alvorlig svækket helbred er ude afstand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det.Værgemål efter § 5 kan omfatte både økonomiske og personlige anliggen-der, men kan også begrænses til blot en af delene. Værgemålet kan endvi-dere begrænses til at angå bestemte økonomiske aktiver eller anliggendereller bestemte personlige forhold.

Værgemål vedrørende personlige forhold medfører en ret for værgen til atrepræsentere den, der er under værgemål, i vigtigere forhold af personligkarakter ved at træffe beslutninger om forhold, den pågældende på grund afsin tilstand ikke selv kan tage stilling til. Et personligt værgemål kan f.eks.omfatte afgørelse om, hvad den pågældende skal beskæftige sig med, kon-takt med de sociale myndigheder om sociale ydelser eller indgivelse af klageeller begæring om aktindsigt.Det er imidlertid vanskeligt at opstille klare retningslinier for, hvad der liggerinden for det personlige værgemåls rammer. Visse beslutninger vedrørendepersonlige forhold ligger således som udgangspunkt uden for det personligeværgemåls rammer. Det kan – navnlig hvis den pågældende bor på instituti-on – være, fordi beslutningen vedrører rent dagligdags spørgsmål, og derikke er tale om en opgave af retlig art. Det vil f.eks. være tilfældet for så vidtangår bistand til indkøb af tøj eller deltagelse i en mindre udflugt.I retspraksis er det imidlertid fastslået, at det tilkommer en personlig værge –i det omfang forholdet er omfattet af det iværksatte værgemåls rammer – attræffe beslutning om arten og omfanget af den pågældendes kontakt medandre, herunder omfanget af besøg.En personlig værge er ikke undergivet offentligt tilsyn på samme måde somen økonomisk værge. Således skal en personlig værge ikke have statsfor-valtningens forhåndsgodkendelse af dispositioner, som han har eller huntræffer. En personlig værge skal heller ikke indsende rapporter om forholde-ne og de beslutninger, som vedkommende har truffet.Statsforvaltningen kan dog, hvis nogen efterfølgende retter henvendelse isagen, hvor der gøres opmærksom på, at der er problemer, afkræve værgenen redegørelse for konkrete dispositioner og forhold. Statsforvaltningen har igivet fald de samme sanktionsmuligheder over for en personlig værge somover for en økonomisk værge, herunder ved at meddele værgen pålæg omat foretage eller undlade at foretage bestemte dispositioner.”Jeg vil herudover tilføje, at det af servicelovens § 81 fremgår, at: ”Kommu-nalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formåletmed indsatsen er, at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, atforbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmulig-heder, at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennemkontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og at ydeen helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltessærlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boligerm.v. eller i botilbud efter denne lov.”