SOU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om redegørelse for, hvor mange handicapboliger der på nuværende tidspunkt mangler i Danmark, herunder hvordan det er beregnet, til indenrigs- og socialministeren

Svar:Det lægges til grund for besvarelsen, at spørgsmålet vedrører længereva-rende botilbud efter servicelovens § 108 samt almene ældre- og handicap-boliger, jf. almenboliglovens § 105. Det vil sige boliger, som borgeren skalvisiteres til af kommunalbestyrelsen, for at kunne flytte ind.De regionale udviklingsråd, der som led i kommunalreformen blev oprettetfor at følge udviklingen på social- og specialundervisningsområdet, har netopindsendt deres redegørelser for 2008, som dannede grundlag for indenrigs-og socialministerens redegørelse til Folketinget, oversendt den 28. maj, omudviklingen på det sociale område efter kommunalreformen for 2008.Alle fem redegørelser fra udviklingsrådene peger på, at mange kommunerstadig har ventelister. Redegørelserne peger på, at omkring halvdelen af deborgere, der står på venteliste, ikke i forvejen bor i et botilbud, mens en tred-jedel ønsker et andet botilbud end det, de bor i. Summen af de enkeltekommuners ventelister er således ikke udtryk for, hvor mange tilbud der erbehov for. Det fremgår af redegørelserne, at der kan være mange årsager tilventelisterne, herunder at borgere kan have fået tilbudt ét botilbud, men harønsker om et andet tilbud, og at nogle borgere skrives på en venteliste, in-

den der er et helt aktuelt behov for en plads, fx fordi de ikke er fyldt 18 årendnu.Kommunerne opgør imidlertid ikke ventelisterne ensartet. Usikkerhed omkommunernes opgørelsesmetoder er et problem i forhold til at vurdere, omventelisterne er udtryk for, at der mangler botilbud. Det er derfor ikke muligtpå det eksisterende grundlag at give et brugbart bud på problemets omfang.Kommunerne har forsyningsforpligtelsen med de boliger, der er omfattet afspørgsmålet. Kommunerne kan vælge enten at etablere boligerne selv ellerat indgå aftale med andre kommuner, regionerne eller private leverandørerom, at de leverer ydelsen. Det er kommunerne, som ud fra det lokale kend-skab og behov træffer beslutning om opførelsen af boliger til personer medhandicap. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, som har ansvaret for, atder findes det nødvendige antal boliger til personer med handicap, ligesomdet er den enkelte kommune, der har myndighedsansvaret for, at borgerenmodtager de botilbud, som de efter lovgivningen har krav på.Det kan oplyses, at der allerede er iværksat mange tiltag for at sikre, atkommunerne kan leve op til deres forsyningsansvar og sætte gang i bygge-riet af bl.a. boliger til handicappede. Der kan peges på følgende konkretetiltag:1) I perioden 2004-06 er der af satspuljen afsat 546 mio. kr. til forbedring ogudbygning af botilbud for handicappede og afledte merudgifter til service ogpleje.2) Den kommunale grundkapital for plejeboliger er nedsat til 7 pct. i 2008 og2009, og grundkapitalen for almene boliger lå på samme lave niveau i 2001-2006.3) Maksimumsbeløbet for bl.a. handicapboliger er blevet forhøjet de steder ilandet, hvor det er dyrest at bygge.4) Med vedtagelsen af L 208 den 29. maj 2009 om den almene sektors sty-ring og finansiering er nedsættelsen af grundkapitalen forlænget til udgan-gen af 2010. Yderligere 6 kommuner får forhøjet maksimumsbeløbet med 6pct., og startlejen i nybyggede almene boliger – herunder – plejeboliger – ernedsat med 11-12 pct.